Warning: Undefined array key 20240329 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Epineurale ændringer ved nervekompression - en ny prediktor ved Carpaltunnel Syndrom (CTS)

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 18 og 90 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18 og 30.

Du kan deltage i dette forsøg, hvis du:

·         Er rask

·         Er over 18 år gammel

·         Ikke har smerter i håndled

·         Ikke har været opereret i håndled


Er du en rask M/K over 18 år, som ikke har smerter i håndled og ikke har været opereret i dine håndled, vil vi spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der udføres af overlæge Nils Wolfram, Neurofysiologisk Klinik.

 

Formålet med forsøget       

Formålet med forsøget er at undersøge, om ultralydsscanning kan bruges som værktøj ved diagnosticering af carpaltunnel syndrom (CTS), som er en afklemning af en af de store nerver i håndleddet. Et andet formål er at undersøge, om man ved hjælp af en MR-skanning kan afgøre hvilke anatomiske dele af underarmen, der er ansvarlige for udviklingen af CTS. Indgår du i forsøget som rask kontrol, vil måling og scanning af dine håndled indgå som normalværdier, som patienternes målinger og scanninger sammenlignes med.

 

Nytte ved forsøget

Nytten ved forsøget vil i første omgang være rent videnskabeligt. Det er muligt, at resultaterne vil kunne bruges i den daglige lægelige undersøgelse af CTS, og dermed bedre diagnosticeringen af denne lidelse.

 

Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper

Ved forsøget benyttes udelukkende non-invasive metoder, som hverken er forbundet med smerte eller risici.

 

Oplysninger om økonomiske forhold

Projektet er finansieret af Neurofysiologisk Klinik og Radiologisk Afsnit, Diagnostisk Afdeling på Rigshospitalet - Glostrup. Der gives ikke vederlag for deltagelse i projektet.

 

Vi håber, du har fået lyst til at deltage i forsøget. I så fald er du meget velkommen til at kontakte os og høre mere om forsøget.

 

Mvh. Overlæge Nils Wolfram

Neurofysiologisk Klinik

Rigshospitalet-Glostrup 

Telefon 3863 4268

 

Projektet er godkendt at videnskabsetisk komité med protokolnummer: H-15004581

 

Kontaktinformation:

Projektkoordinator Ulla van Deurs

Neurofysiologisk Klinik

Rigshospitalet-Glostrup 

Ndr. Ringvej 57

2600 Glostrup

Telefon 3863 2507

E-mail: ulla.seehusen.kruchov.van.deurs@regionh.dk

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS:H-15004581
 


Ulla van Deurs
Glostrup hospital, region hovedstaden
Ndr. ringvej 57
2600 Glostrup
Tlf: 38632507
ulla.seehusen.kruchov.van.deurs@regionh.dk