Vi søger deltagere til et globalt klinisk forsøg, der undersøger en ny behandling af bækkensmerter som skyldes endometriose. Hvem kan deltage?
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis: - Du er fyldt 18 år
- Du endnu ikke er nået overgangsalderen
- Du har fået stillet diagnosen endometriose inden for de seneste 10 år i forbindelse med en kikkertundersøgelse eller operation
- Du generelt er sund og rask
Forsøgets formål: Formålet med forsøget er at undersøge forskellige dosiskombinationer af en ny forsøgsmedicin til behandling af endometriosesmerter. Medicinen frigives fra en ring som placeres i kvindens skede. Tidspunkt og varighed: Deltagelse i forsøget indebærer 7 besøg på hospitalet i løbet af ca. 5 til 6 måneder. Sted: Du kan deltage i forsøget på følgende hospitaler: - Rigshospitalet. Forsøgsansvarlig læge Dorthe Hartwell
- Odense Universitetshospital. Forsøgsansvarlig læge Torben Munk
- Aarhus Universitetshospital. Forsøgsansvarlig læge Axel Forman
Betaling: Du får ikke betaling for at deltage i forsøget, men du kan få dækket dine transportudgifter i forbindelse med besøgene på hospitalet (km-penge eller offentlig transportmiddel). Al nødvendig forsøgsmedicin vil blive udleveret. Kontakt og tilmelding: Hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte. Rigshospitalet: Sygeplejerske Helle Ring-Knudsen, tlf.: 35 45 81 11 (kl. 12-15) Odense Universitetshospital: Klinisk Forskningscenter, tlf.: 65 41 23 87 eller 65 41 23 29 (kl. 10-14) Aarhus Universtitetshospital: Rikke Vestervig Moesgaard, tlf.: 78 45 33 54
Sundhedsstyrelsen og den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget med EudraCT-nummer 2013-005090-53. Forsøget er sponsoreret af medicinalfirmaet Bayer.
|