Warning: Undefined array key 20240426 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Somatosensoriske faktorer i forbindelse med skuldersmerter hos atleter

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 40 år gammel.
  • Dyrker regelmæssig en sportsgren som indebærer gentagne bevægelser over skulderhøjde (håndbold, tennis, badminton o.lign)

Deltagerinformation

 

 

Somatosensoriske faktorer i forbindelse med skuldersmerter hos atleter

 

Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres ved Center for Neuroplasticity and Pain, Aalborg Universitet. Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget, skal du fuldt ud forstå, hvad forsøget går ud på, og hvorfor vi gennemfører forsøget. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt.

Du vil blive inviteret til en samtale om forsøget, hvor denne deltagerinformation vil blive uddybet, og hvor du kan stille de spørgsmål, du har om forsøget. Du er velkommen til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med til samtalen. Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget, vil vi bede dig om at underskrive en samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive samtykkeerklæringen.

Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage.

 

Formål med forsøget

Skuldersmerter forekommer hyppigt blandt atleter, der deltager i sportsgrene, som indebærer kastebevægelser (f.eks. håndbold), hvilket ikke bare kan reducere deres evne til at deltage i deres sportsgren men også påvirke dem i deres hverdag. Den underliggende årsag til disse smerter er foreløbig ikke kendt. En potentiel årsag kan være ændringer i den måde, hvorpå nervesystemet fortolker informationer, der kommer fra skulderområdet og som resulterer i ændringer i bevægelsesmønstre samt en overbelastning af forskellige strukturer omkring skulderleddet.

Det er velkendt, at gentagne episoder med overbelastning af led andre steder i kroppen kan relateres til sådanne ændringer, og derfor ønsker vi at undersøge, om dette også er tilfældet for skulderen. Formålet med dette studie er derfor at vurdere, om stramhed i strukturer omkring skulderen kan relateres til øget smertefølsomhed specifikt omkring skulderleddet.

 

Hvem kan deltage i forsøget?

Du kan deltage, hvis du er mand, er sund og rask i alderen 18-40 år og har dyrket regelmæssig sport i mere end to år, som indebærer gentagne bevægelser over skulderhøjde (dvs. håndbold, tennis eller lignende). Endvidere skal du kunne tale og forstå engelsk.

Hvordan foregår forsøget?

Du skal deltage i to forsøgssessioner med en dags mellemrum, hvor hver session varer maksimalt 2 timer. I forsøgssession 1 vil vi sammenligne målinger for begge dine skuldre, hvorfor alle test udføres med samme procedure på begge skuldre. Vi vil udføre en test for at vurdere, hvor stramme strukturerne er omkring din skulder, hvorefter vi måler, hvor følsom du er over for let berøring og tryk omkring din skulder, på din hånd og dit underben. Efter dette vil vi injicere 1 ml saltvand ind i din skuldermuskel. Vi vil bede dig om at vurdere intensiteten af ”‹”‹den smerte, du oplever, ved hjælp af en elektronisk skala, der går fra 0 (ingen smerte) til 10 (værst tænkelige smerte). Mens du oplever smerten, vil vi udføre alle målinger og test igen. Når smerten er væk, får du en kort pause, hvor vi vil bede dig om at udfylde et kropsskema, hvor du angiver, hvor du følte din smerte. Ovenstående proceduren gentages herefter. Når målingerne er afsluttet, skal du udføre en øvelse for skuldermusklerne, der forventes at forårsage ømhed i din skulder 1-2 dage senere. Du skal derfor komme igen dagen efter til den anden forsøgssession, hvor alle målinger fra dag 1 gentages. Dette vil hjælpe os med at afgøre, om en ny smertefuld oplevelse opleves forskelligt med hensyn til smerteintensitet, smerteudbredelse og smertefølsomhed.      

Risici, bivirkninger og ulemper

De anvendte metoder er alle gennemprøvede og har været anvendt i mange videnskabelige forsøg, hvor der er aldrig rapporteret om skadelige langtidsvirkninger. Du kan som følge af injektionerne opleve ømhed i musklerne samt blodansamlinger på grund af nålestikket. Dette behandles med is, udstrækning eller massage og forsvinder i løbet af få dage. For at imødegå risikoen for infektion, afsprittes huden grundigt inden injektionerne.

Der kan være risici i forbindelse med forsøget, vi ikke kender endnu. Derfor beder vi dig venligst om at informere os, hvis du oplever problemer med dit helbred under eller efter deltagelse. Hvis vi opdager bivirkninger, som du ikke er blevet informeret om, vil vi selvfølgelig informere dig omgående, og i dette tilfælde vil vi bede dig om at genoverveje din deltagelse.

Nytte ved deltagelse

Der er ingen umiddelbar nytte ved deltagelse i forsøget for dig, men forsøget vil være med til at klarlægge nogle af mekanismerne bag udviklingen og vedligeholdelsen af skuldersmerter. Dette kan på lang sigt føre til forbedring af behandlingsmetoderne for patienter med dette problem.

Udelukkelse fra og afbrydelse af forsøg

Reagerer du efter forsøgslederens vurdering uventet på forsøgets procedurer, eller viser du dig på anden vis ikke egnet til videre deltagelse i forsøget, kan din deltagelse i forsøget til ethvert tidspunkt afsluttes. Du vil få honorar svarende til den del af forsøget, som du har deltaget i.  Forsøget som helhed vil blive stoppet, hvis det skulle vise sig, at forsøgspersonerne generelt ikke tolererer procedurerne i forsøget eller finder forsøget for udmattende.

Oplysninger om økonomiske forhold

Projektet udføres på initiativ af Thorvaldur Skuli Palsson, adjunkt, Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP), Aalborg Universitet, og John Borstad, lektor, The Ohio State University, USA. Projektet finansieres af CNAP med kr. 75.000.

Forskerne bag protokollen er uafhængige af interesser fra andre instanser som f.eks. lægemiddel-industrien.

Du modtager en kompensation på 150 kr. pr. time for din deltagelse i forsøget. Beløbet er skattepligtigt og vil derfor blive indrapporteret til Skat som B-indkomst.

Adgang til forsøgsresultater

Resultaterne af forsøget bliver offentliggjort i anonymiseret form (jf. komitélovens § 20, stk. 1, nr. 8). Forsøget er godkendt af “Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland”, sagsnummer N- 20150051.

 

Vi håber, at du med denne information har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at deltage i forsøget, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. Vi beder dig også om at læse det vedlagte materiale ”Forsøgspersonens rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt”.

 

Hvis du vil vide mere om forsøget, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

 

 

Med venlig hilsen

Thorvaldur Skuli Palsson, Adjunkt, Ph.d.,

Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP)

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 7D

9220 Aalborg

Tlf: 30220937

Email: tsp@hst.aau.dk

 

John Borstad, Lektor, Ph.d., PT

Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) (gæsteforsker)

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 7D

9220 Aalborg

Email: John.Borstad@osumc.edu

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: NJ:N- 20150051
 


Thorvaldur Skuli Palsson
Aalborg”ˆuniversitet/Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Fredrik”ˆbajers”ˆvej”ˆ7d”ˆ
9220 
Tlf: 30220937
tsp@hst.aau.dk