Forsøgsdeltagere med et ønske om en brystforstørrende operation ved brug af eget fedtvæv søges

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er kvinde.
  • Er rask.
  • Er mellem 30 og 45 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 22 og 30.
  • Er ikke-ryger.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.
  • Små bryster med ensartet størrelse, ønske om en brystforstørrende operation ved brug af eget fedtvæv, 1500 mL fedtvæv tilgængelig for fedtsugning på mave, hofter og/eller lår, taler og læser sproget dans

Baggrund: Brystforstørrelse ved brug af eget fedtvæv er en etableret behandling i Danmark. Da en del af fedtvævet svinder efter operationen, skal behandlingen dog ofte gentages flere gange for at det ønskede resultat opnås. I dette studie ønsker vi at undersøge om svindet af fedtvæv kan mindskes ved at berige fedtvævet med opformerede stamceller fra kroppens eget fedtvæv. Anvendelse af opformerede fedtstamceller til dette formål er endnu eksperimentel, men foreløbige studier med små mængder fedt har vist positive resultater. Teknikken ønskes nu overført til brystforstørrende operationer, da målet på sigt er at anvende teknikken til brystrekonstruktion efter brystkræft.

 

Formål: At undersøge hvorvidt tilsætning af fedtstamceller kan forbedre resultatet efter brystforstørrelse/-opbygning med eget fedtvæv.  

 

Design: Hver deltager vil få foretaget en mindre fedtsugning af maven i lokal bedøvelse for at udtage stamceller, der herefter opformeres i et laboratorium. To uger senere foretages - i fuld bedøvelse - en større fedtsugning, der skal anvendes til brystforstørrelse ved brug af eget fedtvæv og egne stamceller i fuld bedøvelse. Der vil i denne forbindelse blive foretaget fire MR skanninger af begge bryster.

Hvem kan deltage? 30-45 årige kvinder med små bryster af ensartet størrelse, BMI 22-30 kg/m2.

Kvinder med et ønske om en brystforstørrende operation med brug af eget fedtvæv.

 

Hvem kan ikke deltage? Rygere, tidligere brystopererede, tidligere kræftsyge eller kvinder kendt med arvelig disposition til kræft, herunder brystkræft. Gravide eller kvinder med påtænkt graviditet indenfor 1 år. Ammende. Kronisk syge, pacemaker-bærere eller kvinder med metalholdige fremmedlegemer i kroppen. Kvinder med kendt allergi overfor bedøvemidler eller tidligere/aktuel deltagelse i lægemiddelforsøg.

 

Hvis du vil vide mere om denne undersøgelse og behandling er du velkommen til at kontakte:

 

Leder af undersøgelsen:

Peter Viktor Glovinski. Læge, klinisk assistent. Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi & Brandsårsbehandling, Rigshospitalet. E-mail: rh-lipo@regionh.dk

 

Øvrige ansvarlige for undersøgelse og behandling:

Professor, overlæge, dr.med. Krzysztof Tadeusz Drzewiecki.

Overlæge, Ph.D., Anne Fischer-Nielsen.

Overlæge Jens Jørgen Elberg.

Læge, Ph.D., Stig-Frederik Trojahn Kølle.

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS:42210
 


Peter Glovinski
Rigshospitalet, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.
Blegdamsvej 9
2100 Copenhagen
Tlf: 35450734
lipo.rigshospitalet@regionh.dk