Vi søger deltagere til et kostforsøg med titlen: Effekten af valleprotein og kostfiber på
risikofaktorer for metabolisk syndrom og knoglesundhed (MERITS). Brød og mejeriprodukter udgør en væsentlig bestanddel af vores kost, og
derfor er det vigtigt at afdække om en ændring i sammensætningen heraf, vil
kunne reducere risikoen for udviklingen af type 2 sukkersyge, hjertekarsygdomme og knogleskørhed.
I forsøget skal du erstatte en del af din normale kost med
fødevarer, som vi udleverer (brød, morgenmadsprodukter og proteindrikke) i
en periode på 3 måneder, hvor du skal komme til i alt 9 besøg i klinikken. Denne periode vil ligge mellem februar og juli 2017. Ud
over en almen helbredsscreening indebærer besøgene bl.a. sukkerbelastningstest,
måltidstest, måling af energiomsætning, fedtbiopsi, undersøgelse af
kropssammensætning og knogletæthed (DEXA-scanning) m.fl. Der sigtes efter at
vægten holdes stabil i
undersøgelsesperioden.
Der ydes godtgørelse for
kørselsudgifter, dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter statens takster
samt ulempegodtgørelse på 1.000 kr. efter endt forsøg.
Forsøgsansvarlige:
Overlæge Søren Gregersen og professor, overlæge Kjeld Hermansen.
Forsøget
foregår på: Klinisk Ernæringsforskning, Indgang 4A, Stuen Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus
C.
Kunne
du være interesseret i at deltage, er du meget velkommen til at kontakte os per
telefon eller mail - her vil du kunne stille uddybende spørgsmål og få tilsendt
skriftlig materiale om forsøget: Mail: koststudie@gmail.com Telefon: 86194335 / 78467687
|