Warning: Undefined array key 20240420 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Lider du af migræne uden aura?

 

 

Du kan deltage i dette forsøg hvis du:

  • Er mellem 18 og 65 år gammel.
  • Vejer mellem 50 og 100 kg.
  • Har migræne uden aura 
  • Har erfaring med, at din migræne kan behandles med Imigran/sumatriptan
  • Ikke har andre sygdomme og ikke tager medicin dagligt


Baggrund

Migræne er en udbredt sygdom, der er kendetegnet ved kraftig hovedpine. Man kender endnu ikke fuldt ud årsagerne til migræne på trods af mange års forskning. I dette forsøg vil vi undersøge, om hjernens niveau af serotonin, et signalstof i hjernen, hos personer med migræne uden aura (MO) er anderledes end niveauet hos raske kontrolpersoner. Grunden til, at dette er interessant, er, at nogle studier tyder på, at der er en forskel i niveauet af serotonin, men man har ikke kunnet konkludere det endeligt. I dette forsøg vil vi anvende en ny metode, som er testet på raske forsøgspersoner. Metoden anvender et radioaktivt sporstof, som binder til specifikke receptorer i hjernen. Disse receptorer binder normalt serotonin og mængden af disse afspejler niveauet af serotonin. Ved hjælp af en skanning af hjernen, en såkaldt positron emissions tomografi, PET-skanning, kan man se, hvor det radioaktive sporstof er bundet og måle antallet af receptorer.  Der vil i dette forsøg indgå 16 raske kontroller og 16 personer med migræne, der hver vil blive skannet to gange med en PET-skanner og én gang med en magnetisk resonans, MR, skanner. 8 migrænepatienter vil desuden blive skannet under et anfald og efter behandling af dette anfald med sumatriptan. Derfor vil vi inden skanningerne undersøge, om man hos dig kan udløse et migræneanfald vha. en afprøvet metode med et farmakologisk middel, der hedder Cilostazol, og som indtages i tabletform. 

Hvor?

Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet - Glostrup, Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup.

PET og Cyklotronenheden, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

 

Hvor tidskrævende

Du skal først møde til en forundersøgelse og test for, om man kan provokere et migræneanfald hos dig (ca. 2 timer). Herefter vil studiet strække sig over 2 dage af ca. 6,5 time hver.

 

Ubehag

Der skal lægges et tyndt plastikkateter i en vene ved albuebøjningen, hvilket kan give kortvarigt ubehag. En eventuel hovedpine, der fremkommer ved provokation bliver behandlet med sumatriptan. Da vi anvender radioaktive sporstoffer under skanningen, vil du blive udsat for en stråledosis, der svarer til 3 gange den årlige baggrundsstråling i Danmark. Dette anses for ikke at være skadende, og der er ellers ingen risiko forbundet med forsøgene.
Der gives en ulempegodtgørelse på 200 kr. pr. time (skattepligtig B-indkomst). Vi dækker desuden transportomkostninger.

 

Krav

Du skal have migræne uden aura, herudover være rask, veje mellem 50 og 100 kg, og være mellem 18 og 65. Du må ikke lide af for lavt blodtryk, lungesygdomme, hjertesygdom eller andre væsentlige sygdomme. Desuden skal du have erfaring med, at din migræne kan behandles med Imigran/Sumatriptan.

Kontakt

Hvis du er interesseret i at deltage eller har spørgsmål, kan du kontakte den forsøgsansvarlige læge, Marie Deen Christensen, på

Mobil: 21175085

Eller mail

marie.deen.christensen@regionh.dk

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS:H-6-2014-057
 


Marie Deen Christensen
Nordre ringvej 57
2600 Glostrup
Tlf: 21175085
marie.deen.christensen@regionh.dk