Warning: Undefined array key 20240419 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske forsøgspersoner søges til hjernestimuleringsprojekt

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 40 år gammel.
  • Højrehåndethed

Neurovidenskabeligt forskningsprojekt:
Vi søger forsøgspersoner til et neurovidenskabeligt projekt, som undersøger hjernens reaktion på
forskellige ikke-invasive stimuleringsmetoder og kombinationer deraf.
MR-afdelingen på Hvidovre Hospital søger raske forsøgspersoner til et neurovidenskabeligt forsøg.
Forsøget består af 3 forsøgsdage på hver 2-4 timer, som vil foregå på MR-afdelingen, Hvidovre
Hospital. Forsøget er kort beskrevet nedenfor.
Formål:
Forsøgets formål er at undersøge hjernens reaktion på stimulering med forskellige metoder og
protokoller, herunder transkraniel magnetisk- og elektrisk stimulation. Til dette formål bruger vi
magnetisk resonans (MR) billeddannelse, transkraniel magnetisk stimulering (TMS) og transkraniel
elektrisk stimulering (TCS). Målingerne vil give oplysninger om forskelle mellem hjernereaktioner
på forskellige metoder, som eventuelt kan hjælpe med at udarbejde en effektiv og stabil
stimuleringsprotokol, der kan bruges i neurorehabilitering.


Metoder:
Transkraniel magnetisk stimulering (TMS): TMS foregår ved, at en magnetisk spole placeres på
hovedet. En kortvarig strøm i den isoleret spolen giver anledning til, at der dannes et magnetfelt
rundt om spolen, som kan aktivere nerveceller i hjernen.
Bivirkninger og gener: I nogle tilfælde kan der forekomme en let spændingshovedpine efter TMS,
som primært skyldes, at man sidder helt stille i længere tid. TMS kan i yderst sjældne tilfælde
udløse krampeanfald.
Transkraniel elektrisk stimulering (TCS): TCS foregår ved at en mindre elektrode placeres over
interesseområder på skalpen, og en større elektrode placeres på skulderen eller halsen. Dernæst
sendes strøm fra den mindre til den større elektrode.
Bivirkninger og gener: TCS bliver anset som værende sikkert, og ingen anfald eller synkoper er
blevet rapporteret.
Magnetisk resonans-billeddannelse: Vi vil udføre målinger af hjernens anatomi ved hjælp af
magnetisk resonans-billeddannelse (MR). MR-skanning er en standardteknik, som benyttes til at
lave billeder af hjernens struktur og funktion. Under skanningen skal du blot ligge stille.
Bivirkninger og gener: MR skanning er en sikker og smertefri procedure. Til dato er der ingen
kendte bivirkninger.


Eksklusions- og inklusions-kriterier:
Vi leder efter raske forsøgspersoner mellem 18 og 40 år uden kroniske sygdomme eller anden
signifikant neurologiske sygdomshistorie, såsom epilepsi, i sin familie. For at deltage må du ikke
have metal indopereret i kroppen, du må ikke være gravid, du må ikke være under medicinering
(bortset svangerskabsforebyggende lægemidler), du må ikke lide af migræne og du må ikke have
klaustrofobi, da du skal ligge stille i et relativt lille rør, når du MR-skannes.


Hvor foregår forsøget?
Hvidovre Hospital, MR afdelingen, Afsnit 340.


Betaling for deltagelse:
Du vil modtage 200 kr. for den første time hver dag og 150 kr. for hver påbegyndt time derefter.

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS:16016177
 


Morten Gørtz Jønsson
Danish Research Center for Magnetic Resonance
Hvidovre Hospital. Østvej
2650 Hvidovre
Tlf: 22312371
mortenj@drcmr.dk