Formål I dette forsøg ønsker vi at undersøge forekomsten af en betændelsestilstand i hjernehinderne i forbindelse med migræneanfald vha. en magnetisk resonans (MR)-scanner. MR-scanninger anvendes til at danne præcise billeder af kroppens organer, bl.a. hjernen. Der er ingen skadelig stråling involveret i MR-scanninger. MR-teknikken bygger på magnetisme. Hvor?
Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup. Hvor tidskrævende? Du skal første møde til en forundersøgelse og testes for, om man kan provokere et migræneanfald hos dig (ca. 2 timer). Herefter vil studiet strækket sig over 2 dage af ca. 8-10 timer den ene dag, og 1 time den anden dag. Ubehag Der skal tages blodprøver i en vene ved albuebøjningen, hvilket kan give kortvarigt ubehag. En eventuel hovedpine, der fremkommer ved provokation kan behandles med lægemidlet Phenergan. MR-scanningen er ufarlig og du bliver ikke udsat for skadelig stråling. Mellem scanningerne vil du få indsprøjtet et kontraststof. Kontraststoffet er ufarligt, men i meget sjældne tilfælde kan der opstå en allergisk reaktion. Der gives en ulempegodtgørelse på 200 kr. pr. time (skattepligtigt B-indkomst). Vi dækker desuden transportomkostninger. Krav
Du skal være kvinde, anvende sikker prævention, og have migræne uden aura 1-8 dage om måneden. Du skal herudover være rask, veje mellem 50 og 100 kg, og være mellem 18 og 50 år. Du må ikke lide af for lavt blodtryk, lungesygdomme, hjertesygdom eller andre væsentlige sygdomme. Desuden skal du have erfaring med at din migræne typisk optræder i den ene side af hovedet. |