Du kan deltage i dette forsøg hvis du opfylder ovenstående inklusionskriterier samt følgende: - Er af nordeuropærisk afstamning - Kunne læse og forstå dansk samt forstå engelsk - Ikke tidligere har fået længerevarende behandling med opioider (fx morfin)
• Studiets titel er ”The
effect of morphine on the human central nervous system”, og formålet er at
undersøge hvilke effekter morfin, givet direkte i blodbanen (intravenøs
administration), har på det centrale nerve system (herunder hjerne og
rygmarven). Der vil blive observeret, hvorvidt disse effekter kan påvirkes ved
samtidig brug af et præparat der ophæver morfins virkning (Naloxon). Morfin er
et lægemiddel, godkendt til smertebehandling, dog oplever nogle patienter at
morfin ikke har en tilstrækkelig virkning. Dertil kommer at man generelt
mangler forståelse af præcist hvordan morfin påvirker central nerve systemet.
Forsøget indebærer:
- Behandling med 2 slags medicin (morfin og naloxon)
- Forskellige kortvarige smertefulde og ikke-smertefulde eksperimentelle
stimuli på huden.
- Elektrisk måling af hjermeaktivitet
Tidsforbrug:
Du deltager i 3 besøg på Universitetshospitalet. Første
besøg er et screenings-besøg, dette besøg varer ca. 1 time og foregår på
sygehuset. Denne dag går ud på, at du får mere udførlig information og der vil blive
udført en simplificeret version af de tests der foregår i laboratoriet, for at
sikre at du er fortrolig med procedurerne. De
efterfølgende besøg varer 4-5 timer.
Ulempegodtgørelse:
Ved forsøgets afslutning vil du modtage en skattepligtig (b-skat)
ulempegodtgørelse på 350 kr pr. time.
Inden du beslutter dig for at deltage vil du modtage en grundig skriftlig og
mundtlig information om projektet.
Ved interesse, kontakt Dina Lelic Email: dile@rn.dk
|