Personer med migræne søges
Krav: ·
Du skal være mellem 18 og 50 år gammel ·
Du skal veje mellem 50 og 100 kg ·
Du skal lide af migræne uden aura ·
Du må ikke fejle noget med blodtrykket,
hjertesygdom eller andre væsentlige sygdomme.
Baggrund: MR skanning er en metode, der benyttes bl.a. til at danne
billeder og målinger af hjernen. Med dette forsøg ønsker vi at benytte MR
skanninger til at måle på hjernens blodårer og på stofskiftet i hjernen under
hovedpine. Hovedpine fremprovokeres ved hjælp af indsprøjtning med det
naturligt forekommende molekyle calcitonin
gene related peptide (CGRP) på den ene af 3 forsøgsdage samt indtagelse af
medicinen sildenafil, som normalt
bruges ved rejsningsbesvær, på den anden af de 3 forsøgsdage. På en tredje
forsøgsdag får man placebo. Stofferne gives på en måde så hverken den
forsøgsansvarlige eller forsøgspersonen ved, hvilket af de to der gives på
hvilken dag.
Nogle får efterfølgende en indsprøjtning med migrænemidlet sumatriptan.
Undervejs får man foretaget MR skanninger af hjernen.
Placering: Forsøget foregår ved Hovedpineforskningen på Rigshospitalet Glostrup.
Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup.
Tid: Forsøget strækker sig over 4 separate dage, hvoraf den
første er en forundersøgelse på ca. 45 min og de tre andre dage er med skanning
op til 8 timer pr. dag.
Ubehag: Provokation med henholdsvis CGRP og Sildenafil forventes at
udløse hovedpine. Desuden skal der lægges et tyndt plastikrør ind i en blodåre
i armen, hvori der gives CGRP, hvilket kan give ubehag på indstiksstedet og
eventuelt en lille blødning (blåt mærke).
Der gives ulempegodtgørelse på 200,00 DKK pr time.
FORSØGET ER GODKENDT AF DEN VIDENSKABSETISKE KOMITÉ NR H-15019063.
Kontakt: Hvis ovenstående har interesse kontakt da venligst: Casper Emil Christensen, læge, Hovedpineforskningen,
Neurologisk Klinik, Rigshospitalet - Glostrup. E-mail: casper.emil.christensen.03@regionh.dk
”‚Tlf: 38 63 20 27 Samaira Younis, læge, Hovedpineforskningen, Neurologisk
Klinik, Rigshospitalet - Glostrup.
E-mail: samaira.
younis.01@regionh.dk ”‚Tlf: 38 63 21 76 |