Voksne med astma søges til forsøg der undersøger effekten af
astmamedicin på bestemte ionkanaler i muskulaturen i luftvejene. Du skal have
astma, være mellem 18 og 64 år samt være ikke ryger og du må ikke have fået
inhalationssteroid (forebyggende medicin) i de sidste tre måneder.
Formålet med forsøget er at undersøge effekten af
inhalationssteroid (forebyggende medicin) på mængden af en bestemt ionkanal
(Na/K kanaler) i den glatte muskulatur i luftvejene. For at undersøge dette
udføres der kikkertundersøgelse af luftvejene, hvor der tages vævsprøver af
luftvejene, før og efter 6 ugers behandling med inhalationssteroid.
Forsøget strækker sig over 7-8 uger med fire besøg på Bispebjerg
Hospital:
·
2
besøg (besøg 1 og 3) hvor du får taget blodprøver, skal udføre pusteprøve og
provokationstest (mannitoltest). Varighed ca. 2 timer.
·
2
besøg (besøg 2 og 4) hvor du får lavet en kikkertundersøgelse af luftvejene,
hvor der tages vævsprøver af slimhinden. Under kikkertundersøgelsen vil du være
let bedøvet og skal efterfølgende observeres i minimum 1 time på vores
observationsafsnit.
·
Imellem
besøg 2 og 3 behandles der i 6 uger med inhalationssteroid (budesonid) som er
forebyggende astmamedicin.
Du kan ikke deltage hvis du har:
·
Været
i behandling med inhalationssteroid i de sidste tre måneder
·
Har
andre lungesygdomme eller anden svær sygdom.
·
Ryger
eller tidligere har røget i mere end 10 år.
·
Er
gravid eller ammer.
·
Har
haft en nedre luftvejsinfektion inden for de seneste 4 uger
Vederlag:
Der ydes et vederlag på 1500 kr. som kompensation for gener
forbundet med undersøgelserne.
Har ovenstående fanget din interesse er du meget velkommen
til at kontakte os på mail: morten.hvidtfeldt@regionh.dk eller på tlf: 21 58 05 81 og høre
nærmere.
Med venlig hilsen