Warning: Undefined array key 20240328 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Hjerte- og lungefunktion hos voksne med atrieseptum defekt

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er kvinde.
  • Er mellem 18 og 60 år gammel.
  • Er ryger.
  • Du må ikke lide af en medfødt hjertesygdom. Du må ikke have metalliske implantater i kroppen. Du må heller ikke være gravid.

Baggrund:

På Hjerte-Lunge-Karkirurgisk forskningsafsnit Aarhus Universitetshospital, Skejby, er vi i gang med et forskningsprojekt, hvor vi søger raske forsøgspersoner mellem 18 og 60 år. Projektets formål er at undersøge hjerte- og lungefunktionen hos voksne patienter, født med et lille hul i mellem hjertets forkamre. For at sammenligne resultaterne til denne gruppe af patienter, søger vi raske, voksne kontrolpersoner.

 Hvem kan deltage

Kvinder mellem 18-60 år kan deltage i forsøget. Du må ikke lide af en medfødt hjertesygdom eller have metalliske implantater i kroppen. Du må ikke lide af klaustrofobi. Du må heller ikke være gravid.

 Hvornår og hvor

Du indkaldes til 6 undersøgelser samlet på én undersøgelsesdag. Alle undersøgelser foregår på Aarhus Universitetshospital Skejby. Undersøgelserne er ufarlige og vil ikke påføre andet ubehag end svarende til blodprøvetagning.

 

Undersøgelser

Ved besøget foretages flg. Undersøgelser:

1.     Maksimal konditalstest

Dette er en konditionstest, hvor vi måler, hvor godt du optager ilt i kroppen (kondital). Testen foregår på en kondicykel, hvor du skal cykle indtil udmattelse (oftest 10-12 minutter).

2.     FFR

Der vil blive lavet en ultralydsskanning af dit hjerte imens du cykler liggende.

3.     MR

Der vil blive lavet en MR skanning af dit hjerte. Du vil blive skannet i hvile og mens du cykler liggende med stigende belasting.

4.     Lungefunktionsundersøgelse

Du vil få undersøgt, hvordan dine lunger fungerer. Dette sker ved, at du får et mundstykke i munden tilsluttet et måleapparat. Herefter skal du lave forskellige indåndinger og udåndinger i apparatet til at bestemme de forskellige dele af din lungefunktion.

5.     Blodprøver:

Du vil få taget en blodprøve i albuebøjningen. Vi undersøger betændelses- og hjertesvigtmarkører.

6.     Spørgeskema.

Du vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema for at karakterisere dit aktivitetsniveau, rygevaner og generelle helbredsniveau.


Ved at deltage i dette projekt har du muligheden for at opnå et unikt indblik i din hjerte- og lungefunktion. Du vil også bidrage til ny viden vedrørende medfødte hjertefejl som potentielt vil bidrage til bedre livskvalitet hos disse patienter.

Deltagelse i projektet er fuldstændig frivillig. Der vil blive udbetalt kørselsgodtgørelse efter gældende retningslinjer. Har du spørgsmål og/eller lyst til yderligere information, er du meget velkommen til at henvende dig via e-mail, telefon eller sms.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: MJ-:1-10-72-197-15
 


Anne Sif Lund Ovesen
Hjerte-, Lunge & Kar kirurgisk afd, Aarhus Universitets Hospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Tlf: 28455097
anne.sif.lund.ovesen@post.au.dk