Vi er en
forskningsgruppe fra Center for
Diabetesforskning, Gentofte Hospital som forsker i diabetes (sukkersyge).
Vi arbejder bl.a. med sammenhængen mellem blodsukkerniveauet og hjerterytmen.
Vi vil spørge, om du vil være med i et videnskabeligt forsøg, der har til
formål at belyse denne sammenhæng. Du vil indgå i en kontrolgruppe af
forsøgspersoner uden type 2 diabetes.
Forud for
deltagelse vil du blive inviteret til en screeningdag, hvor vi efter en
samtale, helbredsundersøgelse og afgivelse af en urin- og blodprøve, vil afgøre
om du opfylder kriterierne for deltagelse.
Selve projektet
indebærer en enkelt forsøgsdag
Forsøgsdagen
vil have en varighed á ca. 6 timer. Vi vil her først øge og herefter sænke dit
blodsukker, mens vi overvåger din hjerterytme. Der vil undervejs blive taget
blodprøver og udført ultralyd af dit hjerte.
Vil du
medvirke og har du ikke type 2 diabetes, så kontakt venligst:
Læge Andreas
Andersen (Tlf.: 31 71 77 55) hverdage mellem kl. 8 og 16.
E-mail: andreas.andersen.04@regionh.dk
Projektansvarlig
professor, overlæge, dr. med. Tina Vilsbøll
Undersøgelsen foregår på
Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital.
Transportudgifter dækkes
ved dokumentation.
Ulempegodtgørelse: kr.
1000 (skattepligtigt honorar).
Undersøgelsen
er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden (H-16046212). |