Hos patienter med forhøjet blodtryk er aktiviteten øget i de nervebaner der går fra hjernen til kroppens små blodkar (blodkar med en diameter på under 1/2 mm). Der er ikke tvivl om, at den høje aktivitet i nervebanerne til de små blodkar er med til at forøge blodtrykket og medvirke til at patienter med forhøjet blodtryk må tage medicin. Vi har også belæg for, at ude ved de små blodkar, hvor nerverne skal aflevere deres besked, er der forandringer hos patienter med forhøjet blodtryk. Men vi kender ikke naturen af disse forandringer og kan derfor heller ikke rette vores behandling mod disse forandringer. Til gengæld har vi belæg for, at disse forandringer optræder allerede hos unge mennesker, som har forældre med forhøjet blodtryk og derfor er i risiko for selv at udvikle forhøjet blodtryk, når de bliver ældre. Vi tror altså, at det er forandringer, som optræder meget tidligt og er en central del af sygdommens naturhistorie. I projektet ønsker vi at forstå disse forandringer, for at forstå sygdommens naturhistorie og for evt. at få nye behandlings muligheder.
Din rolle i projektet Du vil som deltager i projektet
få udført følgende undersøgelser: -
En blodprøve (20 milliliter).
En urinprøve (ca. 10 milliliter). 24 timers blodtryksmåling (døgnblodtryk) Hjertekardiogram (EKG) Respons på isvand (se forklaring nedenfor) Udtagelse af en lille vævsprøve fra fedtvævet på den ene balde (se
forklaring nedenfor)
Der kræves 2 besøg i
Blodtryksklinikken (Aarhus Universitetshospital, Skejby) eller
Nyremedicinsk ambulatorium (Aalborg Universitetshsopital).
På dag 1 om morgenen tages en faste blodprøve, en urinprøve og EKG. Den automatiske
måler til registrering af døgnblodtrykket monteres. Den efterfølgende dag (dag
2) tages døgnmåleren af, og blodtrykket aflæses. Herefter foretages respons på isvand (se nedenfor)
og til sidst tages vævsprøven fra balden. Besøget på dag 1 varer ca. 45 minutter
og på dag 2 ca. 1½ time.
Respons på isvand
Ved denne
undersøgelse skal forsøgspersonen holde sin ene hånd i isvand gennem ca. 2
minutter. Kuldepåvirkningen af hånden medfører øget aktivitet i den del af
nervesystemet, der regulerer blodtrykket. Under testen måles derfor blodtryk og
puls med et EKG apparat, og vi kan se, om personer med hypertension har en
forstærket reaktion. Undersøgelsen giver på den måde et groft indirekte mål for
nerveaktiviteten
Vævsprøven I vævsprøven findes de små
blodkar, der regulerer blodtrykket, og cellerne i blodkarret er levende i mange
timer efter vævsprøven er taget. Blodkarrene dissekeres straks ud af prøven
under et mikroskop og monteres i et særligt apparat, der måler sammentræknings-kraften.
I apparatet kan nerverne i blodkarret stimuleres med en svag strøm, og vi kan
registrere, hvor kraftigt karret trækker sig sammen. Til sidst bliver nerverne
i karvæggen mærket med et særligt farvestof. Farvningen gør det muligt at
vurdere aktiviteten i nerverne. Efter
analysen af blodkarret er færdig indstøbes karret, således at antallet af
nerver kan tælles i veldefinerede tværsnit af karret. Herefter destrueres
blodkarrene.
Undersøgelserne fra dig vil blive sammenholdt med undersøgelser af mænd med forhøjet blodtryk, så vi gennem sammenligningen kan forstå hvad problemet er ved forhøjet blodtryk.
Perspektiver
Projektet
giver os svar på, om personer med hypertension har en ændret nerveforsyning i
væggen af de blodkar, der er ansvarlige for at regulere blodtrykket. Hvis det
er tilfældet, betyder det at behandling mod hypertension i højere grad skal
rette sig mod at nedsætte aktiviteten i nerverne.
|