Mænd med type 2 diabetes søges til forskningsprojekt

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er mellem 18 og 70 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 25 og 40.
  • Er ikke-ryger.
  • du skal være i behandling med metformin og liraglutid (Victoza)

Har du lyst til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt projekt om diabetes? 

 

Vi er en gruppe fra Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, som forsker i diabetes (sukkersyge) og overvægt. Vi arbejder bl.a. med hormoner, der udskilles fra tarmene, når vi spiser, deriblandt hormonet glucose-dependent insulinotropic polypeptide (GIP). Vi vil spørge, om du har lyst til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan GIP påvirker appetitreguleringen, blodsukker og knoglesundhed?

 

Du kan muligvis deltage hvis du:

  • Er mand af kaukasisk herkomst
  • Er mellem 18 og 70 år
  • Har et Body Mass Index (BMI) mellem 25 og 40 
  • Har type 2 diabetes, med glykeret hæmoglobin (HbA1c) < 8,5 % (bliver målt ved screeningsbesøget)
  • Er i stabil behandling med metformin og liraglutid (Victoza) gennem mindst 3 måneder.  
Projektet består af et screeningsbesøg á ca. 1 times varighed, hvor du får lavet en generel helbredsundersøgelse, samt to forsøgsdage á ca. 6 timers varighed (fra ca. kl. 8-14).

Alle dage foregår på Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital.


Aftenen før forsøgsdagene giver vi dig et aftensmåltid, som du skal spise mellem kl. 18 og 20. Efter måltidet skal du faste til næste morgen. I starten af hver forsøgsdag får du lagt et drop hvorigennem du enten får det naturligt forekommende tarmhormon GIP eller saltvand (placebo). Du skal indtage et flydende måltid og med jævne mellemrum angive din sult/mæthedsfornemmelse på spørgeskemaer. Flere gange i løbet af dagen får du taget blodprøver fra et drop i din arm og målt størrelsen af din galdeblære ved hjælp af ultralydsscanning. Du vil også få målt din energiomsætning, mens du ligger stille i sengen.  I slutningen af forsøgsdagene får du et måltid pasta med kødsauce

 

Ved gennemførelse af forsøgsdagene modtager du en ulempegodtgørelse på kr. 1.200,00 (skattepligtigt honorar).

 

Har du lyst til at deltage i studiet eller er du interesseret i yderligere information så kontakt venligst:

 

Læge Natasha Chidekel Bergmann

E-mail: Natasha.Chidekel.Bergmann@regionh.dk

Telefon: 38 67 75 14 (hverdage mellem kl. 8 og 16)

 

Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden (protokol nummer: H-16031728).

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-16031728
 


Natasha C Bergmann
Københavns Universitet
 
Tlf: 38677514
Natasha.chidekel.bergmann@regionh.dk