Bookmark and Share
 


Høje og lave mænd søges til studie af hjernens blodforsyning

 


Raske mænd >200cm og <175cm søges til studie af hjernens blodforsyning

  

Forsøgets formål:        

Undersøgelsen har til formål at undersøge, hvordan forskellig højde hos mænd påvirker hjernens blodforsyning under stillingsændringer.  

 

Du kan deltage hvis du er: 

        Mand      

        Rask

        Mellem 18 og 35 år       

        >200cm eller <175cm

        Ikke ryger        

Praktisk information:
Forsøget er startet og fortsætter indtil det ønskede antal personer er undersøgt. Forsøgsdatoerne bestemmes løbende i samarbejde med forsøgspersonerne. Forsøget foregår på Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital over 2 dage af hver cirka 1 times varighed.
Der udbetales et forsøgspersonshonorar på 1000 kroner for deltagelse i projektet
. Honoraret er skattepligtigt.

Baggrund for forsøget:

Når man ændrer stilling fra liggende til stående stilling sikres hjernens blodforsyningen gennem flere fysiologiske reflekser. På trods af dette falder blodforsyningen til hjernen, hvilket kan føre til svimmelhed og besvimelse.

Tidligere undersøgelser tyder på, at høje personer har en større tendens til svimmelhed og besvimelse ved stillingsændringer fra liggende til stående stilling end lavere personer.

Denne forskel kunne måske skyldes et større fald i blodforsyningen til hjernen hos høje personer end hos lave personer.

Hvilke mekanismer, der ligger bag det generelle fald i hjernens blodforsyning er uklart. Ligeledes er den potentielle effekt af en persons højde ikke afklaret.

Som et led i at belyse disse uklarheder søger vi forsøgspersoner til at besvare følgende spørgsmål:

1) Falder hjernens blodforsyning mere hos høje end hos lave mænd, når de ændrer stilling fra liggende til stående stilling?

2) Falder hjernens blodforsyning mere hos personer med lang afstand fra blodtryksreceptorerne på halsen (a. carotis communis delingssted) til hjernen end hos personer med kort afstand?

 

Fremgangsmåde:       

Forsøget indledes med en ultralydsundersøgelse og to røntgenundersøgelser af brystkassen og halsen i liggende og opret stilling. Det er for at måle afstanden fra hjertet til hovedpulsårens delingssted på halsen, hvor de arterielle blodtryksreceptorer er placeret. Dernæst placeres du på et vippebræt, der roterer fra liggende til opret stilling. Undervejs måles blodgennemstrømningen i halskar ved de arterielle baroreceptorer med ultralyd. Der måles kontinuerligt kredsløbsparametre og bioimpedans. I forbindelse med helbredsscreening skal du have målt dit døgnblodtryk – til dette får du på 1. dag påsat et apparat, som du også skal have med hjem og afleverer 2. dag.

Kontakt og tilmelding:       
Hvis du er interesseret i at deltage i eller har spørgsmål til forsøget, er du velkommen til at henvende dig til projektkoordinator Peter Henning Sandal. Før deltagelse vil du få yderligere skriftlig og mundtlig information.

Peter Henning Sandal, Stud. Med.                                                                                   Mobil:                                28 12 70 52

Københavns Universitet                                                                                                     E-mail:      Peterhsandal@gmail.com 

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-17021576
 


Peter Henning Sandal
Københavns universitet
Munkensvej 8 Sth
2000 København
Tlf: 28127052
Peterhsandal@hotmail.com