Bookmark and Share
 


Institut for Idrætsmedicin søger idrætsaktive med smerter i akillessenen

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mere end 18 år gammel.

Vi ønsker med dette projekt at undersøge forløbet samt behandlingen af tidlige akillesseneskader.

Smerter i akillessenen er hyppigt forekommende hos idrætsaktive, og kan være begrænsende for både daglige aktiviteter og i særlig grad sportsudøvelse. Inflammation menes at være mere udtalt i den tidlige fase af akillesseneskader, i forhold til det senere forløb. Derfor vil vi med dette forsøg undersøge hvilken effekt det har at dæmpe inflammationen, med et non-steroidt antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID), som tillæg til den fysioterapeutiske behandling der i øvrigt tilbydes i projektet.


Kriterier for deltagelse

- alder over 18 år

- Idrætsaktiv

- smerter i akillessenen som er opstået inden for de seneste 3 måneder


Forsøgets forløb

Der vil blive foretaget en grundig klinisk undersøgelse og en ultralydsskanning af din akillessene som vil afgøre om du kan deltage i projektet eller ej.

Hvis du inkluderes i projektet vil du få foretaget en MR skanning af akillessenen samt blive opstartet i behandling. Den første uge vil du modtage 7 dages behandling med enten et antiinflammatorisk lægemiddel eller et placebo præparat, det vil være tilfældigt om du modtager den ene eller den anden behandling. Derefter vil du bliver opstartet i et 3 måneders styrketræningsprogram som bliver instrueret af en idrætsfysioterapeut på afdelingen, som også vil vejlede dig i hvorledes du kan forblive aktiv uden at forværre skaden.

Efter 3 måneder vil du få foretaget en ny ultralydsskanning samt MR-skanning. Hvis der er behov for yderligere behandling efter de første 3 måneder, vil vi fortsat følge dig.

Efter et år vil du blive ringet op for at besvare en række spørgsmål angående dine smerter og aktivitetsniveau.


Hvis du er interesseret i at høre nærmere bedes du rette henvendelse til undertegnede. Du vil modtage deltagerinformation og øvrige dokumenter pr. e-mail.

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-16019857
 


Nikolaj Mølkjær Malmgaard-Clausen
Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Bakke 23, 2. tværvej, indgang 8
2400 
Tlf: 23328422
bfh-fp-tidligtendinopati@regionh.dk