Bookmark and Share
 


FORSØGSPERSONER DER OPLEVER UDTALT TRÆTHED/TRÆTBARHED OG RASKE KONTROLLER SØGES TIL FORSKNINGSPROJEKT

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er kvinde.
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 30 år gammel.

Vi søger forsøgsdeltagere, der er interesseret i at deltage i et forsøg, hvor vi skal undersøge, om der er forskel på mitokondriernes funktion hos patienter, der mistænker, at de er blevet kronisk udtalt trætte/trætbare, enten efter mistanke om HPV-vaccine bivirkninger eller uden at have modtaget HPV-vaccinen. Tilsvarende ønskes også raske kontroller (+/- HPV-vaccination).

 

Hvem kan deltage?

For alle fire grupper gælder:

  • Du skal være kvinde i alderen 18-30 år

  • Du må ikke være gravid

  • Du må ikke have kroniske sygdomme

  • Du må ikke tage medicin i en uge inden undersøgelsen

     

    Hvis HPV-vaccineret, da skal det have været med Gardasil.

     

    For kvinder med kronisk udtalt træthed/trætbarhed gælder (2 grupper):

    1. Du skal have modtaget HPV-vaccinen samt have mistanke om bivirkninger dertil. Før tidspunkt for vaccine må du ikke være kendt med kroniske lidelser

    2. Du må ikke have modtaget HPV-vaccinen eller have kendte kroniske lidelser før symptomstart for udtalt træthed/trætbarhed

     

    For raske kontroller gælder (2 grupper):

    1. Du skal have modtaget alle tre vacciner af Gardasil og må ikke have haft andre bivirkninger end forventet ømhed omkring indstiks-stedet

    2. Du må ikke have modtaget HPV-vaccinen

     

    Forsøgets formål

Formålet med studiet er at skabe viden om mekanismerne bag symptomerne hos en gruppe kvinder, som mistænker at de har bivirkninger til Gardasil-vaccinen. Formålet er på ingen måde at skabe utryghed omkring vaccinen men tværtimod at få afdækket, hvad denne gruppe patienters symptomer skyldes, så de kan få målrettet behandling. Det primære formål med dette forskningsprojekt er derfor at undersøge patienter mistænkt for bivirkninger til den fire-valente vaccine mod human papillomavirus og sammenligne disse med vaccinerede, men symptomfrie kontroller og hermed vurdere om der er udviklet dysfunktion af mitokondrierne. Dertil vil vi samtidig også undersøge tilsvarende hos HPV-uvaccinerede, dette gælder både personer der lider af udtalt træthed og trætbarhed samt symptomfrie kontroller.

 

Dette gør vi ved:

1. Bestemmelse af mitokondriel funktion

2. Bestemmelse af mitokondriernes stresspåvirkning

3. Markører for betændelsesreaktioner

4. Bestemmelse af mekanismer for celleoverlevelse/-død 

Forstyrrelser i cellens produktion af DNA-ets byggeklodser. Dette kan føre til DNA-skader

 

Vi påtænker at inkludere 40 med udtalt træthed og trætbarhed (+/-HPV-vaccination) kontra 40 symptomfrie kontroller (+/- HPV-vaccination).

 

 

Symptomer

Rask kontrol

HPV-vaccineret

20

20

Ikke HPV- vaccineret

20

20

 

Projektet består af:

  • Blodprøver og en urinprøve der skal analyseres for ovenstående

  • Spørgeskema til belysning af i hvilken grad du har symptomer som træthed/trætbarhed i din hverdag

  • Kort sygehistorie

     

    Tidspunkt og varighed

    Du skal møde ind en dag hvor du vil få mundtlig information om studiet med mulighed for at stille afklarende spørgsmål. Hvis du stadig ønsker at deltage skal du underskrive og afgive dit informerede samtykke. Herfra vil der planlægges en hverdagsmorgen i tidsrummet mellem kl. 8 og 9:30 til selve forsøgsdagen hvor du skal møde fastende. Du skal regne med at undersøgelsesprogrammet tager ca. 1 time.

     

    Sted

    Forsøget udføres på:

    Synkopecenter, nu Synkopeklinik Y4

    Hjertemedicinsk afdeling

    Bispebjerg Frederiksberg Hospital

    Nordre Fasanvej 57

    2000 Frederiksberg

    Vej 4, indgang 3, 1. sal

     

    Ubehag

    Undersøgelsen giver ikke anledning til gener bortset fra let ubehag ved blodprøvetagningen. Der er ingen risiko forbundet med forsøget.

     

    Betaling

    Der ydes ikke godtgørelse for deltagelse.

     

    Kontakt og tilmelding

    Forsøgsansvarlig forskningskoordinator

    Kirsten Pors

    Kontaktes bedst på mail

E- mail: kirsten.pors@regionh.dk eller på telefon: 38 16 30 52

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H17023211
 


Kirsten Pors
Bispebjerg Frederiksberg Hospital
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
Tlf: 38163376
kirsten.pors@regionh.dk