Bookmark and Share
 


Skal du løbe Telenor Copenhagen Marathon 2018 – og vil du blive klogere på din fysiologiske status og samtidig bidrage til forskningen?

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 50 år gammel.
  • Er ikke-ryger.

Vi søger mandlige forsøgspersoner, der planlægger at løbe Telenor Copenhagen Marathon 2018, til at undersøge, hvordan et maratonløb påvirker oxidativt stress (stress fra ilt), inflammationsniveauet samt bugspytkirtlens- og tarmens hormoner.
 
Forsøget foregår på Rigshospitalet hhv. Klinisk Farmakologisk Laboratorium og Center for Aktiv Sundhed samt i målområdet for Copenhagen Marathon 2018. Forsøget indebærer 5 besøg: Et af ca. 2,5 timers varighed, et af ca. 1 times varighed og tre af ca. 15 minutters varighed. Du vil én gang få målt din kropssammensætning ved DXA-skanning og målt dit hvilestofskifte ved indirekte kalometri. En uge efter maratonet vil du få målt dit kondital ved en arbejdstest. Der skal laves 4 døgnurin-opsamlinger og udtages 4 blodprøver (max. 78 ml pr gang). Du vil fortsætte din normale livsstil under forsøget.

Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité (J.nr.:H-17041877) og anmeldt til Datatilsynet.

Du kan deltage, hvis du er:
- mand
- 18-50 år

Du kan 
ikke deltage, hvis du er:
- Nuværende ryger, røget indenfor 1 måned eller tidligere røget mere end et pakkeår (365 pakker af 20 cigaretter).
- Kendt med bipolær sygdom, skizofreni eller diabetes (både type 1 og 2).

Du vil få udbetalt 675 danske kroner for din deltagelse i forskningsprojektet til at dække den projektudgift, som du har i forbindelse med deltagelse i Copenhagen Marathon 2018.

For tilmelding og yderligere information omkring projektet, så vil jeg bede dig kontakte:

Forsøgskoordinator: 
Cristina Michaelsen
Klinisk Farmakologisk Afd., Rigshospitalet - Bispebjerg Frederiksberg Hospital
Tlf. nr.: +45 26 25 68 60
E-mail: 
maraton.forskningsprojekt@yahoo.com

Forsøgsansvarlig: 
Professor, overlæge 
Henrik Enghusen Poulsen
 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-17041877
 


Emil List larsen
Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital
Kildegårdsvej 28
2900 Hellerup
Tlf: 40198463
e.list.larsen@gmail.com