Bookmark and Share
 


Ultralydsskanning af nerver i benet

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 30 og 70 år gammel.
  • Ingen sukkersyge. Ingen lændeproblematik. Ingen nervesygdom. Ingen karsygdom. Ingen leddegigt. Ingen stofskiftesygdom.

A prospective study of high-resolution ultrasonography in examination of lower extremity peripheral nerves in patients with compression neuropathies and in healthy controls

Teori og formål

Trykneuropati betegner en sygdomstilstand i en nerve, der skyldes mekanisk tryk. Der kan være mange forskellige årsager til tilstanden, heriblandt hugsiddende arbejde, langvarig fødsel, muskelbrok mm. Nogle gange finder man ikke en årsag til tilstanden. Trykneuropati kan give sig til kende ved føleforstyrrelser eller muskelsvækkelse/lammelse, som f.eks. ses ved dropfod. En del af forklaringen på at tryk på nervevæv kan føre til disse symptomer, er at det mindsker blodcirkulationen til det pågældende væv, hvorved vævet degenererer og dermed ikke kan levere tilstrækkelige nervesignaler til og fra hjernen.

Ultralyd er lydbølger, som ved scanning sendes ind i kroppen fra et lydhoved (en probe). Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan høres af det menneskelige øre. Når lydbølgerne træffer kropsvævet, opstår et ekko. Ekkoet gør, at lydbølgerne kommer retur til lydhovedet, som opfanger disse lydsignaler. Lydhovedet kan altså både sende og modtage ultralydssignaler. Efter bearbejdning i en computer vises de indkomne lydsignaler som levende sort-hvide billeder på en skærm. Man undersøger med ultralyd strukturelle nerveegenskaber, heriblandt nervens areal, diameter mm.

Trykneuropati kan påvises ved en række neurofysiologiske undersøgelser og ultralydsscanning har i nyere tid også vist sig at kunne bidrage til diagnosticeringen af sådanne tilstande. Anvendeligheden af ultralyd i benets nerver er dog ikke velbelyst. I dette studie vil vi undersøge værdien af ultralyd som et supplement til undersøgelsen af ​​patienter med trykneuropati i underbenets nerver. Undersøgelsen har til formål at undersøge ultralydsskanningens pålidelighed, evne til at adskille patienter fra kontroller og evne til at adskille trykneuropati i benet fra polyneuropati (inflammatorisk betinget nervebetændelsestilstand i flere nerver) i benene. Dette gøres ved sammenligning med efterfølgende elektrofysiologisk undersøgelse som er den gyldne standard i diagnostisk øjemed. Endelig vil forsøget søge at etablere normative data for ultralydsmåling af underbenets nerver til brug i fremtidige forsøg. Indførelse af HRUS som et diagnostisk redskab, der supplerer EMG, kan reducere antallet af invasive nåle-undersøgelser. Samtidig kan HRUS potentielt tjene som et alternativ til patienter, hvor invasive procedurer er kontraindiceret eller hos små børn.

Studiedesign og metode

Dette studie er et prospektivt, kontrolleret studie, der er enkeltblindet. At det er enkeltblindet betyder, at undersøgeren ikke får at vide om patienten har trykneuropati eller er en rask kontrol. Derved er undersøgeren så vidt muligt objektiv, når han laver sine ultralydsmålinger. Man undersøger med HRUS strukturelle nerveegenskaber, heriblandt nervediameter og -areal.

Ultralydsundersøgelsen foregår ved at deltagerne bliver undersøgt liggende eller siddende på briksen. Ultralydsapparatet vil blive påført gel og påsættes huden på benene de steder, man ønsker at undersøge. Undersøgelsen foregår ved lukket dør og varer 1-1,5 time.

Vi vil inkludere ca. 40 patienter, der mistænkes for trykneuropati i underbenets nerver og 50 raske kontroller. Som patient skal man have symptomer på ovenstående sygdom og have været henvist til Neurofysiologisk Afdeling under denne mistanke. Patienten må ikke have en sygehistorie med konkurrerende sygdom, herunder nervesygdom betinget af en lændeproblematik eller karsygdom. Man skal være mellem 18 og 70 år og være dansktalende. Som rask forsøgsperson skal man ikke lide af sukkersyge, leddegigt, for lavt stofskifte eller have en akut psykisk lidelse. Man skal være mellem 18 og 70 år og være dansktalende.

Bivirkninger, risici og ulemper

Undersøgelsen af deltagerne i projektet vil følge den anvendte protokol på Neurofysiologisk Klinik. Deltagernes valg eller fravalg af deltagelse i dette forsøg, vil ikke påvirke deres nuværende eller fremtidige undersøgelses- eller behandlingsmuligheder.

Ultralydsundersøgelsen har ingen bivirkninger og vil ikke påføre noget ubehag for forsøgspersonerne. Patienter, som er blevet henvist for trykneuropati i benet vil blive undersøgt med ultralyd i begge ben. Dette er nødvendigt for at kunne opretholde blinding. Vi vurderer, at det lette ubehag i forbindelse med undersøgelsen af det raske ben opvejer de forskningsmæssige fordele ved blinding.

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: MJ-:1-10-72-153-18
 


Selim Kilic
Aarhus Universitetshospital
Nørrebrogade 44
8000 Aarhus
Tlf: 41578461
selim.kilic@post.au.dk