Bookmark and Share
 


Raske forsøgspersoner søges til forskningsprojekt på Roskilde universitetshospital

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 35 år gammel.

Projekttitel: Inducerbar plasticitet i visuel kortex ved monokulær stimulation

Formål

Forsøget vil undersøge hvilken effekt 3 timer med klap for øjet har på den voksne hjernes synscenter. Til at måle ændringer i hjerne-aktivitet benytter vi os af elektroencephalografi (EEG) og transkraniel magnetisk stimulation (TMS). Ud fra målingerne vil vi få ny information om hvordan hjernen fortolker synsindtryk. Vi håber at denne undersøgelse vil kunne føre til nye strategier der kan bruges til genoptræning af folk med synshandicap.   

Metoder

Transkraniel magnetisk stimulering (TMS): Under TMS sendes en stærk strøm igennem en spole. Dette danner kortvarigt et kraftigt magnetfelt der kan aktivere nerveceller i hjernen. På denne måde kan TMS påvirke hjernens aktivitet og derved give nyttig information om hjernens tilstand.
Bivirkninger og gener: TMS kan give en mild forbigående hovedpine. I ekstremt sjældne tilfælde kan TMS udløse krampeanfald. Forsøgspersoner må derfor ikke lide af epilepsis eller have epilepsi i den nærmeste familie.

Elektroencefalografi (EEG): EEG måler hjernens aktivitet ved hjælp af et netværk af elektroder placeret over skalpen.
Bivirkninger og gener: EEG er en ufarlig og smertefri målemetode.

Inklusions- og eksklusionskriterier

Vi leder efter Raske 18-35 årige uden epilepsi eller andre alvorlige neurologiske lidelser i nærmeste familie. Forsøgspersoner skal have en synsstyrke på 6/12 eller højere i begge øjne. Derudover må du ikke have metalimplantater eller være gravid.

Beliggenhed

Forsøget udføres over to dage i neurofysiologisk laboratorium på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Kompensation

Hver forsøgdag varer ca. 7 timer og deltagere modtager 200 kr. for den første time hver dag og 150 kr. for hver påbegyndt time derefter op til maksimum 1000 kr. pr dag. Dette beløb er skattepligtigt.


Hvis du er interesseret i at deltage i forsøget og gerne vil have mere information så send en E-mail til mig på pbrun@regionsjaelland.dk .

Peter Brunés
Neurologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde
sygehusvej 10
4000 Roskilde
Tlf.: 47322773

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: SJ-: SJ-643
 


Peter Brunés
Sjællands universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 10
4000 Roskilde
Tlf: 40335311
pbrun@regionsjaelland.dk