Bookmark and Share
 


Forsøgspersoner søges til undersøgelse af stofskifteprodukter og signalstoffer i hjernen ved 7T

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.

MR-afdelingen på Hvidovre Hospital søger raske forsøgspersoner i aldersintervallerne:

- 40-50 år

- 70-80 år


Forsøget har til formål at undersøge, hvordan hjernens stofskifteprodukter og signalstoffer ændres gennem livet. De naturlige variationer er vigtige at kortlægge og forstå sådan at man kan holde dem i relation til ændringer forårsaget af sygdom som f.eks. skizofreni, depression samt Alzheimers og Parkinsons sygdom.

   Til formålet anvender vi en række undersøgelsesmetoder, der består af strukturel MR skanning og magnetisk resonans spektroskopi (MRS). Derudover foretages der neuropsykologiske test indeholdende forskellige kognitive og motoriske opgaver samt udfyldning af spørgeskemaer vedrørende helbred, livsstil, impulsivitet og håndethed. Der vil også blive taget en blodprøve.

   Målingerne og den neuropsykologiske undersøgelse bliver foretaget på MR-afdelingen på Hvidovre Hospital, og hver især varer de cirka 2 timer. Under skanningssessionen ligger man op til halvanden time inde i skanneren. Blodprøvetagningen vil tage omkring 10 minutter.


Lidt om de anvendte metoder:

MR-skanning foregår i en MR-skanner, der er en stor magnet, som vha. radiobølger kan danne billeder af hjernens strukturer og måle stofskifteprodukter og signalstoffer i hjernen. Der er ingen kendte bivirkninger forbundet med MR-skanning, dog kommer man til at ligge stille i længere tid i et rør med en diameter på 60 cm, så man skal helst ikke lide af klaustrofobi. Forsøget laves i en 7 tesla forsknings MR-skanner. De neuropsykologiske test består af forskellig opgaver og spørgsmål.


For at deltage:

• Må du ikke have neurologiske sygdomme eller andre alvorlige sygdomme

• Du skal opfylde kravene for at kunne komme i en MR-skanner. For eksempel må du almindeligvis ikke have noget metal i kroppen (tandfyldninger undtaget). Derfor vil du blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer, og evt. gennemgå nogle undersøgelser.


Der udbetales en skattepligtigt ulempegodtgørelse på 200 kr. for den første time og derefter 150 kr. per påbegyndt time for din deltagelse i forsøget.

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-17003772
 


Anna Lind Hansen
Hvirdovre hospital, mr forskning
Kettegaard allé 30
2650 Hvidovre
Tlf: 25561250
annalh@drcmr.dk