Baggrund:
På Aarhus Universitetshospital er vi i gang med et nyt
sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, som har til formål at skabe større
viden omkring voksne ‰¥ 40 år, der er født med et hul i hjertet. I projektet
undersøges lungefunktionen og hjertefunktionen i hvile og i forbindelse med
fysisk aktivitet. For at sammenligne resultaterne til denne gruppe af patienter
søger vi raske, voksne kontrolpersoner på 40 år eller derover.
Hvem kan deltage?
Du kan deltage hvis du er rask og er 40 år eller derover. Du må ikke lide
af en medfødt hjertesygdom eller lungesygdom.
Hvor og hvornår?
Projektet foregår på Hjerte-lunge-kar-kirurgisk Forskningsafsnit på Aarhus
Universitetshospital i Skejby. Undersøgelserne bliver udført fra september 2018
og vil hovedsagligt ligge om eftermiddagen på hverdage eller i nogle
weekender.
Hvilke undersøgelser?
Ved deltagelse i projektet bliver du indkaldt en gang. Alle undersøgelser
foregår samme sted og man skal beregne cirka 3 timer til deltagelse. I hvile
vil lungefunktionen undersøges med 5 forskellige pusteprøver, hvor man trækker
vejret gennem et mundstykke. Herved kan vi teste hvor godt luftskiftet
fungerer, samt hvor meget ilt man optager i lungerne. Dernæst vil der udføres
en maksimal arbejdstest på en kondicykel, hvor konditallet måles og giver
information omkring hjertets arbejdskapacitet. Der vil udleveres to
spørgeskemaer til udfyldelse - et omkring dit daglige aktivitetsniveau og et
omkring livskvalitet. Derudover vil der udføres en liggende cykeltest som vil
kombineres med ultralydsskanning af hjertet for at undersøge hjertets evne til
at trække sig sammen i forbindelse med fysisk aktivitet. Slutteligt vil man
udstyres med en hjerterytme-båndoptager der skal sidde på i 24 timer. Herefter
bedes den tilbagesendt i en medfølgende frankeret kuvert. I alt tager disse
undersøgelser cirka tre timer.
Udbytte
Ved at deltage får du muligheden for at opnå et unikt indblik i din egen
lungefunktion gennem en udvidet lunge-undersøgelse samt arbejdskapacitet gennem
en konditions-undersøgelse. Derudover vil man være med til at bidrage til mulig
ny viden omkring den hyppigste medfødte hjertefejl og funktionen af denne
under arbejde. Dit bidrag indgår i undersøgelsen af langsigtede følgevirkninger
af medfødt hjertesygdom, hvilket kan have betydning for den
fremtidige behandling af disse patienter. Deltagelse i projektet er fuldstændig
frivilligt. Der vil blive udbetalt kørselsgodtgørelse efter gældende
retningslinjer.
Kontaktinformation
Har du spørgsmål og/eller lyst til yderligere information, så henvend dig
via e-mail eller telefon til nedenstående:
Marie Ø. Maagaard og Filip C.A. Eckerström
Hjerte-lunge-karkirurgisk Forskningsafsnit, Aarhus Universitetshospital,
Skejby
E-mail: VSDprojekt@gmail.com
Arb.tlf.: 7845 3086 Mobiltlf.:
4030 6023
Vi glæder os til at høre fra dig, og vi håber selvfølgelig, at du har lyst
til at deltage.
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Marie Ø. Maagaard Filip C.
A. Eckerström Vibeke E.
Hjortdal
Læge, Ph.d.
Medicinstuderende Overlæge,
Ph.d., Dr.med.
|