Bookmark and Share
 


Vi søger sunde, normalvægtige mænd i alderen 20-40 år til et forskningsforsøg på Hvidovre Hospital

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 20 og 40 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18.5 og 24.9.
  • Er ikke-ryger.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.
  • se tekst

Du kan deltage hvis du:
1. er normalt sund og rask, mand, i alderen 20-40 år;
2. har normal blod, nyre- og leverfunktion;
3. har et Body Mass Index (BMI) mellem 18,5-24,9 og har en stabil vægt (defineret som +/- 5 kg inden for 3 måneder før forsøgets start). For at beregne BMI gå til http://www.beregnbmi.dk/
4. kan lide mælk og spaghetti Bolognese;
5. ikke lider eller har ikke tidligere lidt af metaboliske (fx sukkersyge), psykiatriske eller neurologiske lidelser;
6. ikke har forbehold i forhold til madindtag dvs. undgår ikke specifikke typer af fødevarer, såsom fedt eller sukker, og ikke er på en kur (fx slankekur hvor du begrænser dit kalorieindtag);
7. ikke lider af klaustrofobi;
8. ikke er blevet implanteret med pacemakere eller andet elektronisk udstyr. 9. ikke har store tatoveringer, metaltråd bag tænderne eller piercinger som ikke kan tages af

Proceduren for forskningsforsøget
Forsøget vil blive gennemført i løbet af 4 dage á 5 timer hver. Når du ankommer på en forsøgsdag skal du have fastet siden kl 22:00 den foregående aften. Et venflon kateter (dropnål) vil blive placeret i din arm, så vi kan tage blodprøver regelmæssigt i løbet af dagen. Du blive bedt om at indtage dele af en mælkebaseret drik, og placeres derefter i MR-scanneren, hvor du vil indtage resten af drikken. Herefter vil du i de næste 3 timer skiftevis: blive scannet, få taget blodprøver, blive stillet spørgsmål om appetit og hvile. Efter undersøgelsen indtager du er måltid bestående af spaghetti Bolognese.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem: Danish Research Centre for Magnetic Resonance (Hvidovre Hospital), Institut for Fødevarevidenskab (Århus Universitet), Endokrinologisk afdeling (Hvidovre Hospital), Biokemisk Institut (Panum Instituttet) og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (Århus Universitetshospital)
Projektet er godkendt af den etiske komité, journal nummer: H-17007959

Vederlag
Du vil modtage refusion for din tid i form af 800 kr for hver afsluttet forsøgsdag, i alt 3200 kr (beskattes). Derudover får du transportgodtgørelse efter statens gældende takster.

Kontakt
Hvis du gerne vil vide mere, så kontakt
Post Doc Barbara Vad Andersen. Telefon: 30707860. Mail: barbara.vad.andersen@regionh.dk
Oplys dit telefonnummer i mailen.
 


 

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-17007959
 


Barbara Vad Andersen
Hvidovre Hospital, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed & Aahus Universitet, Institut for Fødevarer
Kettegård Alle 30
2650 Hvidovre
Tlf: 30707860
barbara.vad.andersen@regionh.dk