Bookmark and Share
 


Raske forsøgspersoner søges til forskningsprojektet med MR.

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 50 år gammel.
  • Vejer mellem 50 og 100 kg.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.
  • Ingen migræne i familien

Baggrund

Pituitært adenylat cyklase-aktiverende peptid (PACAP38), som er et naturligt forekommende signalstof i hjernen, og som vi har arbejdet meget med i vores forskergruppe i over 10 år. PACAP38 kan fremkalde et migræneanfald hos migrænepatienter og hovedpine hos raske forsøgspersoner, men der er også en del af migrænepatienter/raske forsøgspersoner som ikke får migræne/hovedpine efter indgift af PACAP38.

Disse forsøg har givet os stor viden om mekanismen bag udløsningen af hovedpine og migræne og har været med til at udvikle ny migræne-medicin, der virker ved at hæmme disse udløsende stoffers egenskaber.

Sted

Dansk hovedpinecenter, Neurologisk klinik, Valdemar Hansenvej 5, Indgang 1 A 2600 Glostrup.

Hvor tidskrævende

Forsøget foregår i løbet af 2018-2019 og indebærer 2 forsøgsdage adskilt af ca. en uge imellem. Hver forsøgsdag varer ca. 5 timer, og man vil få en godtgørelse på 200 kr/time, i alt ca. 2000 kr.

Forsøgsbeskrivelse

Ved forsøgsstart vil du blive lejret i en seng. Efter 15 minutters hvile måles puls og blodtryk. Plastikanyler placeres i højre og venstre albuebøjning til hhv. indsprøjtning af PACAP38, et i kroppen naturligt forekommende stof, over 20 minutter. Forsøg starter med baseline skanning og tager 2 timer. Vurdering af puls og blodtryk og eventuel hovedpine foretages ca. hvert 10. minut under og indtil 120 minutter efter PACAP38-indsprøjtningen. Efter 120 minutter er forsøget slut, og du kan tage hjem, når du føler dig klar til det. Du vil få udleveret et spørgeskema til hjemmeregistrering af evt. hovedpine i de følgende 24 timer.

Ubehag

Bivirkningerne ved PACAP38 er oftest milde og forbigående. Hyppigst ses rødmen af huden, hjertebanken og varmefornemmelser. Der kan ligeledes forekomme et forbigående mindre fald i blodtrykket.

Ved anlæggelsen af plastik-kanylerne til infusion og blodprøvetagning, kan der fremkomme et ”blåt mærke”.

 Kontakt-information

Stud.med. Madeline Kvist, E-mail: MaddieKvist@live.dk   

   eller

Læge, Hashmat Ghanizada

Tlf. 38 63 34 70 + 51447278 (træffes bedst ml. kl. 8-14 på hverdage, ellers send en mail til mig med dit navn, alder, og mobil nr.). E-mail: hashmat.ghanizada@regionh.dk
 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18008313
 


Hashmat Ghanizada
Dansk hovedpinecenter, Rigshospitalet-Glostrup
Valdemar Hansen vej 5, 1A
2600 Glostrup
Tlf: 38633470
hashmat.ghanizada@regionh.dk