Bookmark and Share
 


Er medicinsanering nødvendig i behandlingen af medicinoverforbrugshovedpine?

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 99 år gammel.
  • Hovedpine højst 2 dage om måneden

Raske forsøgspersoner søges til kontrolgruppe i studie om epigenetik inden for medicinoverforbrugshovedpine

Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet-Glostrup

 

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:

Er mindst 18 år gammel

Er sund og rask

Ikke lider af hovedpine

 

For at kunne deltage, skal du opfylde disse kriterier:

  • Højst 2 dage med hovedpine i den seneste måned

  • Tager smertestillende højst 6 dage den seneste måned

  • Er mindst 18 år gammel

  • Ikke har andre langvarige smerter, fysiske eller psykiske sygdomme

  • Ikke lider af alkoholafhængighed eller anden form for stof-afhængighed

  • For kvinder: Ikke er gravid, ammer eller planlægger graviditet inden for de næste 6 måneder 

 

Formål

Formålet med projektet er at undersøge, om epigenetik er involveret i MOH og om det kan bruges som biomarkør for at målrette behandlingen af MOH.


Baggrund

Personer med medicinoverforbrugs-hovedpine (MOH) har hovedpine mindst hver anden dag og ofte hver dag. MOH skyldes overforbrug af smertestillende eller akut migræne-medicin. Det rammer hyppigst personer, der i forvejen lider af hovedpine.

Sygdomsmekanismen bag MOH er stadig ukendt, men det er blevet foreslået, at ”epigenetik” er involveret i sygdomsudviklingen af MOH. Epigenetik er betegnelsen for de mekanismer, der regulerer, hvad der bliver udtrykt fra gen-sekvensen. Epigenetiske mekanismer er ikke permanente, og kan løbende forandres. Populært sagt, kan epigenetikken løbende tænde og slukke for gener. Det er derfor allerede et mål for terapi inden for andre sygdomsgrupper, eks. kræftsygdomme. Epigenetik påvirkes af både interne og eksterne faktorer, heriblandt miljøfaktorer. Derfor er det en logisk tanke, at et længerevarende højt indtag af smertestillende kan påvirke de epigenetiske mekanismer, som herved kan medvirke til at udvikle MOH.


Undersøgelsen

Vi undersøger, om der er forandringer i den epigenetiske profil hos patienter med MOH før og efter behandling. Det vil vi sammenholde med forandringer i den epigenetiske profil hos kontroller (patienter med migræne og raske kontroller).

Du vil derfor blive bedt om at møde op to gange i Dansk Hovedpinecenter med ca. 6 måneders mellemrum, hvor du vil få taget blodprøver og svare på et spørgeskema.

 


Kørselsgodtgørelse

Du vil i forbindelse med din deltagelse få udbetalt kørselsgodtgørelse svarende til bus- eller togbillet.

 

Kontakt

Vil du vide mere om projektet, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

 

Louise Ninett Carlsen

Læge, Ph.d.-studerende

Dansk Hovedpinecenter

Rigshospitalet Glsostrup 

Valdemar Hansens Vej 5

2600 Glostrup

Mail: louise.ninett.carlsen@regionh.dk,

tlf. 38633555



 

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-16029763
 


Louise Carlsen
Dansk Hovedpinecenter
Ndr. Ringsvej 69
2600 Glostrup
Tlf: 38633553
louise.ninett.carlsen@regionh.dk