UDVIKLING AF VIDENSKABELIG METODE: Effekten af GIP-receptorantagonist
Baggrund og formål Tarmhormoner der frigives iforbindelse med et måltid, bidrager i høj grad til omsætningen af fedt, protein og kulhydrater, når vi spiser. I vores forskningsgruppe har vi erfaring med studieraf disse hormoner, og er nu ved at justere en metode til at studere hvilken rolle tarmhormonet GIP spiller i kroppen. Med dette forsøg vil vi evaluereeffekten af forskellige mængder af et naturligt forekommende hormon, der er istand til at slukke for GIP’s funktion (en såkaldt GIP-receptorantagonist). Hvem kan melde sig - Raske mænd af europæisk- eller mellemøstlig afstamning på 18-70 år
- Ingen førstegradsslægtninge med type 2-diabetes
- BMI (vægt i kg / [højde i meter x højde i meter]) 19-28 kg/m2 samt stabil vægt
- Normal nyre- og leverfunktion, blodprocent og sukkerstofskifte. Vi undersøger for dette
Forsøget Forsøget går ud på at give infusioner med to hormoner; GIP og en GIP-receptorantagonist. Dette gøres under et stabilt højt blodsukker i 70 minutter. Der tages blodprøver under hele forsøget for at måle insulin, andre relevante hormoner og blodsukker.
Ved første besøg foretages en generel helbredsundersøgelse, der inkluderer blodprøver og en urinprøve. Hver forsøgsdeltager skal efterfølgende møde til seks forsøgsdage. Forsøgsdagene er planlagt til hverdage (fleksibelt, menca. mellem kl. 08 og kl. 10.30) fordelt over minimum otte uger. Projektet er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden (Projekt-ID H-18019266), og løber over de næste ca. fire måneder. Ulemper Der er ingen kendte bivirkninger eller risici forbundet med infusion af GIP eller GIP-receptorantagonisten. Efter forsøget kan du få lavt blodsukker, og du tilbydes derfor frokost. Der anlægges to venekatetre: Ét til blodprøvetagning og ét til infusioner. Tidsforbrug Der er udover det første besøg på ca. 30 minutter planlagt et samlet tidsforbrug på ca. 15 timer fordelt over de seks forsøgsdage. Vederlag ydes på i alt DKK 2500 eller DKK 400 for hver gennemført forsøgsdag (B-indkomst). Transportrefusion ydes efter fast regional kilometertakst.
Vi håber, at du vil bidrage til at udvikle denne metode, og du er velkommen til at kontakte os for yderligere information. Med venlig hilsen Læge Lærke Smidt Gasbjerg Medicinstuderende Emilie Johaning Bari og Professor og overlæge Filip Krag Knop
Clinical Metabolic Physiology, SDCC Gentofte Hospital, opg. 7, 3. sal Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Telefon: +45 3867 4434 Mail: lsg@sund.ku.dk |