Forsøget: Parkinsons sygdom rammer 1 ud 1000 danskere over 60 år, hvilket gør det til et stort sundhedsproblem. Dog kan sygdommen også forekomme i en tidligere alder. Der findes ingen kur mod Parkinsons sygdom, men kun symptomdæmpende behandling. Mange Parkinsons patienter oplever problemer med smerte og føleforstyrrelser. Mekanismerne for smerte og kløe har mange overlap. Derfor ønsker en speciale studerende fra Aalborg Universitet i samarbejde med neurologisk afdeling at undersøge om reaktionen på eksperimentel induceret kløe er anderledes ved Parkinsons patienterne sammenlignet med raske forsøgspersoner, hvor DU kommer ind i billedet.
Forsøget går ud på at undersøge føleforstyrrelser i forbindelse med påføring af et kløende stimuli. Kløe påføres ved brug af histamin, som er et naturligt stof i kroppen. For at undersøge føleforstyrrelser foretages to test før og efter påføring af histamin. Dette fortages ved brug af en let tryk test med vatpinde og en nålepriktest. Derudover undersøges forekomsten af spontan kløe med et spørgeskema. Du kan deltage i forsøget hvis du er: Du kan IKKE deltage i forsøget, hvis du: - Imellem 50 og 85 år - Har hudsygdomme eller allergi - Rask - Af kaukasisk oprindelse - Normal neurologisk undersøgelse - Normal kognitiv funktion - Forstår og taler dansk
Sted: Forsøgene udføres ved Aalborg Universitetshospital, Nord, Ladegårdsgade 5, 7. Sal. 9000 Aalborg. Ubehag/risici: Forsøgene kan medføre let til moderat ubehag og kløe, som vil forsvinde kort tid efter forsøgets ophør. Honorar: Der gives ulempegodtgørelse på 150 DKK pr. time. Beløbet er skattepligtigt og bliver indrapporteret til Skat som B-indkomst. Bemærk venligst, at du skal have en gyldig arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et såkaldt tredjeland. Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, sagsnummer N-20180079. Er du interesseret eller har spørgsmål, så ring eller skriv til: Maria Agerboe Sondrup Bsc, Stud.Cand.Scient.Med Aalborg Universitetshospital, Nord Ladegårdsgade 5, 7. Sal Tlf. +45 50 52 03 32 E-mail: msondr14@student.aau.dk |