Bookmark and Share
 


Mænd med type 1-diabetes søges til forskningsprojekt

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er mellem 18 og 70 år gammel.
  • Vejer op til 100 kg.
  • Har et bmi på mellem 20 og 27.
  • Diabetes, Type 1
Mænd med type 1-diabetes søges til forskningsprojekt

Vi er en forskningsgruppe fra Clinical Metabolic Physiology (tidl. Center for Diabetesforskning), Steno Diabetes Center Copenhagen på Gentofte Hospital,, som forsker i diabetes. Vi arbejder bl.a. med hormonet, glucose-dependent insulinotropic polypeptide (GIP), der udskilles fra tarmen, når vi spiser.

Vil du være med i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om GIP kan modvirke for lavt blodsukker hos patienter med om type 1-diabetes?

For at deltage skal du:
 Være mand og af (europæisk) herkomst
 Være mellem 18 og 70 år
 Have body mass index (BMI) mellem 20 og 27 kg/m2
 Have type 1-diabetes, med HbA1c < 8,5 % / 68 mmol/mol (bliver målt ved screeningsbesøget) og være C-peptide negative (bliver ligeledes målt ved screeningsbesøg)
 Have haft type 1-diabetes i mellem 2-10 år.
 Være i behandling med insulin, der ikke har været ændret i de sidste 3 måneder

Projektet består af et screeningsbesøg á ca. 1 times varighed, hvor du vil få lavet en generel helbredsundersøgelse og blodprøver, samt 3 forsøgsdage á ca. 6 timers varighed (ca. kl. 8-14). Alle dage foregår på Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital.

På forsøgsdagene vil du møde fastende, få lagt et drop, hvorigennem du i løbet af de tre forsøgsdage vil få det naturligt forekommende tarmhormon GIP, et hormon, der modvirker GIP (GIP[3-30]), og saltvand (placebo). Vi holder tæt øje med dit blodsukker og tager løbende blodprøver fra et drop i din anden arm. I mellemtiden skal du indtage et flydende måltid, tage insulin og cykle på en kondicykel i 30 minutter. Afslutningsvis får du taget en fedtprøve lige under huden på maven. Før de enkelte forsøgsdage, vil vi bede dig om at have en automatisk blodsukker måler på i 48 timer.

Du vil modtage en ulempegodtgørelse på kr. 3.000 (skattepligtigt honorar).

Har du lyst til at deltage i studiet eller er du interesseret i yderligere information så kontakt venligst:

Læge Bjørn Hoe
E-mail: bjoern.hoe@regionh.dk
Telefon: 38673414 (hverdage mellem kl. 8 og 16)

Godkendt af Videnskabsetisk komité Region Hovedstaden, journalnummer: H-18002707


 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18002707
 


Bjørn Hoe
Kildegårdsvej 28, opgang 7, 3. sal
2900 Hellerup
Tlf: 53634340
bjoern.hoe@gmail.com