Bookmark and Share
 


Raske mænd søges til et videnskabeligt projekt vedrørende tarmhormoners effekt på nyrerne

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 20 og 40 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 19 og 25.
  • Er ikke-ryger.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.

Forsøgene vil strække sig over 2 separate dage á 2-3 timer og vil foregå på Rigshospitalet, Københavns Universitet, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Nordre Ringvej 57, Indgang 1, 2. sal, 2600 Glostrup.

Forud for første forsøgsdag udføres en screening (1 time), hvor der foretages en almindelig lægelig undersøgelse, og der tages en blodprøve.

Det er frivilligt at deltage i forsøgene, og kan kun ske efter, du har fået mundtlig og skriftlig information og underskrevet samtykkeerklæringen, som du i øvrigt til enhver tid kan trække tilbage uden begrundelse. 


Undersøgelsesdag 1: Til måling af din nyrers blodgennemstrømning/iltforbrug vil du blive MR skannet i ca. 30-45 min. Herefter gives GLP-1 7-36 i plastikkateteret i den ene albuevene i cirka 1,5 time. Sterilt saltvand gives samtidigt i det samme plastikkateter under hele forsøget. Unde hele forsøget vil gentages MR skanninger hver 10. minut.

Varighed: ca. 2-3 timer.


Undersøgelsesdag 2: Udføres som undersøgelsesdag 1 bortset fra, at der i stedet for GLP-1 gives sterilt saltvand under forsøget.

Varighed: ca. 2-3 timer.

Der vil blive udbetalt en godtgørelse på DKK 2000,- efter endt forsøgsrække.

Det er velkendt, at tarmhormonet kan give let kvalme, som er forbigående. Alle de anvendte metoder er rutineprocedurer, der er anvendt i flere af gruppens tidligere arbejder på Bisbebjerg Hospital. Ulempen ved deltagelse er ubehag ved anlæggelse af vene- og arteriekatetre. Som en teoretisk komplikation til anlæggelse af venekatetre (og enhver anden penetration af hud og blodkar med skarpe/spidse genstande) bør nævnes overfladisk flebitis (venebetændelse). Tilstanden er ufarlig og behandles med antibiotika ifald, der er tale om infektion, eller med antiinflammatorisk creme ifald, der er tale om lokalirritation. Hormonet kan give let og forbigående kvalme. 


Hvis du matcher ovenstående profil og er interesseret i at deltage, bedes du sende en e-mail til følgende to personer hvor du i din mail oplyser os dit fulde navn, telefonnummer, alder, højde og vægt.


Kasper Birch Kristensen (Læge og ansvarlig for rekruttering af forsøgspersoner)

kasper.birch.kristensen@regionh.dk

&

Ali Asmar (Læge og forsøgsansvarlig)

aliasmar@sund.ku.dk 


Nedenstående er en detaljeret projektbeskrivelse:

Forespørgsel om deltagelse i det biomedicinske forskningsprojekt:

 

Glucagon like peptide-1’s effekter på den regionale blodgennemstrømning i nyrerne hos mennesket

Til forsøgspersoner

 

Vi er en gruppe på Biomedicinsk Institut, Panum Instituttet samt Klinisk Fysiologisk Afdeling, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, som forsker i reguleringen af menneskets blodtryk. Vi arbejder bl.a. med et hormon fra menneskets tarm og dets virkning på blodtrykket, pulsen og nyrernes funktion. Vi vil spørge, om du vil være med i et videnskabeligt forsøg, der beskæftiger sig med dette hormon.

På de næste sider beskrives nærmere, hvad forsøget går ud på, og hvordan det udføres. Det er frivilligt at deltage i forsøget, og du kan når som helst trække dig ud af forsøget - også selv om du har skrevet under på, at du ville deltage. Du skal ikke begrunde, hvorfor du alligevel ikke ønsker at deltage, og det vil selvfølgelig ikke influere på en eventuel behandling på afdelingen. Tag dig god tid til at læse papirerne, før du beslutter dig. Du vil få mindst to dages betænkningstid, og du har ret til at medbringe et familiemedlem eller en anden bekendt, når du modtager nærmere information om forsøget.

 

Venlig hilsen

  

Ali Asmar                                                                      

Læge, Ph.D.                                     .                                           

 

 Baggrund

Forhøjet blodtryk, som World Health Organization (WHO) har defineret som et blodtryk større end 140/90 mm Hg, er den tilstand, som på verdensplan er årsag til flest dødsfald, nemlig ca. 7 millioner om året og er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af hjerte- og karsygdomme. Desuden estimerer WHO, at 11 % af den samlede sygdomsbyrde udgøres af forhøjet blodtryk alene, og procentsatsen er betydelig højere ved forekomst af forhøjet blodtryk i kombination med bl.a. fedme og sukkersyge. I Danmark har 40 % af danske borgere mellem 30 og 70 år forhøjet blodtryk, samtidig er det kun halvdelen af danskerne over 40 år, som kender deres blodtryk.

Forhøjet blodtryk er stærkt forbundet til fedme og nedsat følsomhed for insulin. Ofte ses forhøjet blodtryk hos patienter med sukkersyge. Glucagon-like peptide-1 (GLP-1) er et naturligt forekommende tarmhormon, som dannes i tyndtarmen og udskilles efter indtagelse af et måltid. GLP-1 har en række virkninger på reguleringen af blodsukkeret og appetitten, og som slutprodukt er GLP-1 effektiv til at stabilisere blodsukkeret på et lavere niveau og samtidig give anledning til vægttab. I dag anvendes syntetisk GLP-1 som et anerkendt middel til behandling af patienter med sukkersyge. GLP-1 receptoren findes i bugspytkirtlen såvel som udenfor bugspytkirtlen, bl.a. i hjernen, hjerte- og kredsløbet og nyrerne. Adskillige studier, hvoraf de fleste er udført på rotter, foreslår at GLP-1 har virkninger på den del af nervesystemet, som er uden for viljens kontrol (det autonome nervesystem) samt på nyrernes regulering af salt- og væskebalancen. Som følge heraf kan GLP-1 påvirke reguleringen af blodtrykket og hjertefrekvensen, og virkningerne hos mennesker synes at være kroniske med et fald i blodtrykket og en mindre stigning i hjertefrekvensen.

I et projekt afsluttet for nyligt påviste vi, at GLP-1 medfører en stigning i pulsen hos raske forsøgspersoner og hos forsøgspersoner med type 2 sukkersyge sammenlignet med placebo (saltvand). Derudover medførte GLP-1 en stigning i blodtrykket hos de raske forsøgspersoner, hvorimod blodtrykket var uændret hos forsøgspersoner med type 2 sukkersyge. Hos de raske forsøgspersoner steg mængden af blod, som hjertet pumper ud pr. minut (hjertets minutvolumen), til over det niveau, som blodtrykket steg til, hvorimod hjertets minutvolumen forblev uændret hos forsøgspersoner med type 2 sukkersyge. Samtidig undersøgte vi blodtilførslen til nyrerne og konstaterede ingen effekt af GLP-1 på nyrernes blodtilførsel, hverken hos de raske forsøgspersoner eller hos forsøgspersoner med type 2 sukkersyge. I et andet studie har vi for nyligt påvist, at det øgede minutvolumen fra hjertet skyldes, at blodtilførslen til muskel- og fedtvæv stiger betydeligt under påvirkning af GLP-1. I modsætning til vores studier, har andre studier påvist, at GLP-1 øger nyrernes udskillelse af salt og væske betydeligt. Til en sammenligning er studierne ikke gennemført under ens omstændigheder og det tyder på, at GLP-1 øger salt- og væskeudskillelsen, når nyrerne samtidig bliver udsat for en massiv væskebelastning, givet som sterilt saltvand direkte i en åre. Når vi gentager vores tidligere forsøg samtidig med en lignende væskebelastning, som er anvendt i andre studier, ser vi, at GLP-1 øger nyrernes saltudskillelse. Taget i betragtning, at GLP-1 receptorer findes i nyrerne hos mennesket, finder vi det yderst interessant, at GLP-1’s saltudskillende effekt først kan måles, når salt/væske indtaget er over det normale daglige indtag.

Som nævnt tidligere undersøgte vi blodtilførslen til nyrerne og konstaterede ingen effekt af GLP-1 på nyrernes blodtilførsel, hverken hos de raske forsøgspersoner eller hos forsøgspersoner med type 2 sukkersyge. Nyrerne er overordnet set opdelt i en nyrebark og marv. Nyrebarken modtager størstedelen (omkring 90%) af blodtilførslen til nyrerne og nyremarven modtager de resterende 10%. Hvorvidt GLP-1 omfordeler blodet til nyrebark og -marv er endnu ikke undersøgt.

 

Formål

Formålet med dette studie er at klarlægge, hvorvidt GLP-1 omfordeler blodgennemstrømningen til nyrebark og –marv.

 

Undersøgelsesmetoder

Forsøget består af 2 undersøgelsesdage med gentagne MR (magnetisk resonans)-skanninger, som udføres i tilfældig rækkefølge og med ét forudgående screeningsmøde. Ved screeningsmødet møder du efter 12 timers faste. Her måles og vejes du, og evt. medicin og tidligere sygehistorie noteres. Du får målt dit blodtryk og din puls, og du får taget blodprøver for at konstatere om lever-, blod-, cholesterol- og nyretal er normale. Du vil ligeledes få målt blodsukker. Desuden får du foretaget en ultralydsskanning af dine nyrer for at sikre, at du har to nyrer, som hver er af normal størrelse, form og lejring. Såfremt du på basis af resultaterne fra screeningsmødet kan inkluderes i projektet, aftales datoer for udførelsen af de 2 undersøgelsesdage.

 

Før forsøget starter, skal du gennemføre en 4-dages periode med samme mængde indtag af salt. Maden vil blive pakket i Rigshospitalets køkken og vil blive udleveret til dig i frossen tilstand. På fjerde og sidste dag vil døgnurinopsamlinger blive udført og desuden udleveres en tablet (600 mg) med lithium, som tages samme aften kl. 21. På fjerde og sidste dag vil urinopsamlinger blive udført. I 4-dages perioden vil vandindtaget være ubegrænset, og fysisk aktivitet vil ikke være tilladt.

På fjerde og sidste dag møder du op på laboratoriet om morgenen ét døgn før, forsøget starter, hvor du får udleveret en dunk til urinopsamling.møder du op på laboratoriet næste morgen kl. 07:00 efter at have fastet (inkl. vand, medicin, kaffe, alkohol og tobak) natten over. Din urinopsamling afsluttes om morgenen på dagen efterfulgt af en ultralydsskanning af blæren, hvorefter forsøget starter. Derefter vejes du, og lægges i et dertil indrettet leje. Der anlægges et plastikkater en albuevene til at give GLP-1 eller placebo samt sterilt saltvand.

Undersøgelsesdag 1: Til måling af din nyrers blodgennemstrømning/iltforbrug vil du blive MR skannet i ca. 30-45 min. Herefter gives GLP-1 7-36 i plastikkateteret i den ene albuevene i cirka 1,5 time. Sterilt saltvand gives samtidigt i det samme plastikkateter under hele forsøget. Unde hele forsøget vil gentages MR skanninger hver 10. minut.

Varighed: ca. 2-3 timer.

Undersøgelsesdag 2: Udføres som undersøgelsesdag 1 bortset fra, at der i stedet for GLP-1 gives sterilt saltvand under forsøget.

Varighed: ca. 2-3 timer.

Der tages en enkelt blodprøve på forsøgsdagen før skanningerne starter på i alt 5 ml blod.


Tolkning af resultater

Ved at sammenligne resultaterne fra de 2 forsøgsdage, er det således muligt at vurdere hvorvidt GLP-1 er med til at regulere fordelingen af nyrernes blodgennemstrømning.

 

Journaloplysninger

Det informerede samtykke giver forsøgsansvarlig (samt en evt. repræsentant) mulighed for at anvende journaloplysninger med henblik på at lave kvalitetskontrol af projektet.

 

Ricisi og ulemper

Anlæggelse af katetrene foretages af erfaren læge. Der vil forekomme lidt ubehag ved stikkene ved anlæggelsen af dropnålen. Der er en mindre risiko for overfladisk venebetændelse og infektion. Disse tilstande er sjældne, ufarlige og kan behandles med antibiotika.

Vores forskningsgruppe har udført talrige af lignende forsøg og har endnu ikke oplevet hverken de velkendte eller uforudsete risici/ulemper. Der er ingen kendt varende risici ved MR- skanninger uden kontrast.

Ved en MR-skanning er det muligt, at vi opdager tilfældige fund, som vi ikke nødvendigvis vil have opdaget uden skanningen. Hvis vi opdager noget på skanningen ifm. MR-skanningen vil du blive kaldt ind til en samtale og blive informeret om fundet og henvist til videre udredning. Hvis du frabeder dig viden om tilfældige fund fra MR-skanningen vil det ikke være muligt at deltage i forsøget.

Personidentificerbare data og prøver anonymiseres efter projektets afslutning. Ekstra urinprøver, blodprøver samt hvide blodlegemer vil blive opbevaret i en biobank i op til 10 år efter forsøgets afslutning med henblik på gentagelse af fejlanalyser og evt. behov for yderligere analyser. Efter 10 år destrueres disse prøver. Anvendelse af disse prøver vil kræve en fornyet godkendelse af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden.

Projektet vil ikke komme den enkelte deltager til gode (fraset den almindelige helbredsundersøgelse, som er en del af screeningsbesøget), men det vil belyse, hvorvidt GLP-1 er med til at regulere fordelingen af nyrernes blodgennemstrømning.

Omstændigheder med frivillig udtræden af forsøget og veneanatomi, som besværliggør eller umuliggør indlæggelse af perifert venekateter fører til, at forsøget som helhed afbrydes og forsøgspersonen udelukkes fra videre deltagelse i forsøget.

I tilfælde af utilsigtede hændelser dækker hospitalets patientforsikring. For rettigheder vedrørende bl.a. aktindsigt, klageadgang og erstatning henvises til den vedlagte folder ”Dine rettigheder som forsøgsperson i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt”. Ønskes information vedrørende projektet eller oplysninger om resultatet af undersøgelserne, kan dette fås ved henvendelse til: Læge Ali Asmar, Rigshospitalet, Københavns Universitet, Klinik for klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Nordre Ringvej 57, Indgang 1, 2. sal, 2600 Glostrup, tlf.: 26 28 29 25, e-mail: aliasmar@sund.ku.dk.

Projektets driftsudgifter forventes dækket via private og offentlige fonde, som vil blive søgt løbende. De Videnskabsetiske Komiteer vil blive efteroplyst, såfremt der opnås fremtidig støtte. Forskningsgruppen har taget initiativ til projektet og har ikke økonomiske interesser i udførelsen eller resultater af projektet, og i øvrigt har den forsøgsansvarlige ikke økonomisk tilknytning til private virksomheder, fonde m.v., som har interesser i forskningsprojektet.

Kompensation for deltagelse udgør 1000 kr. pr forsøgsdag, dvs. i alt 2000 kr. Beløbet er skattepligtigt. Udbetalingen finder sted efter hver forsøgsdag for den enkelte deltager. Vederlaget udbetales forholdsmæssigt i forhold til gennemførte forsøgsdage. Dokumenterede transportudgifter dækkes.


 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18050603
 


Ali Asmar
Klinisk fysiologisk afdeling, bispebjerg hospital
Bispebjerg bakke 23
2400 København nv
Tlf: 26282925
aliasmar@sund.ku.dk