Warning: Undefined array key 20240328 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske forsøgspersoner søges til et studie om keton-stofskiftet i skeletmuskulaturen under fysisk arbejde

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 75 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18 og 25.
  • Dyrker mellem 1 og 5 timers motion ugentligt.
  • Er ikke-ryger.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.

Raske forsøgspersoner søges til et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge keton-stofskiftet i musklerne hos patienter med en medfødt stofskiftesygdom i musklerne. Resultaterne ønskes sammenlignet med raske kontroller. Ydermere vil vi undersøge om ketonstoffer kan virke som en alternativ energikilde i musklerne og derved virke som et muligt behandlingstilbud.

Forsøgsplan:

Forsøget er opbygget af 2 mindre studier, der på forskellig vis vil undersøge keton-stofskiftet. Det er ikke nødvendigt at deltage i begge studier. Vi vil sammen tage en snak om hvilket studie, du er egnet til at deltage i. Alle skal forinden deltage i et screeningsbesøg. Studierne vil køre på Copenhagen Neuromuscular Center på Rigshospitalet.

·       Screeningsbesøg: Maximal cykeltest, der har til formål at undersøge din maksimale iltoptagelse (kondital).

o   1 forsøgsdag á 1,5 time. Kompensation 300 kr. i alt.


·      Studie 2: Intravenøs infusion af ketonstof. Studiet har til formål at undersøge den umiddelbare effekt af et udefrakommende tilskud af ketonstoffer sammenlignet med placebo infusion (saltvand) på træningskapacitet.

o   2 forsøgsdage á ca. 3-4 timer. Kompensation 1000 kr. i alt.


·      Studie 3: Oralt tilskud af ketonstof. Studiet har til formål at undersøge den umiddelbare effekt af et udefrakommende tilskud af ketonstoffer i form af en keton-drik sammenlignet med en placebo-drik på træningskapacitet.

o   2 forsøgsdage á ca. 3 timer. Kompensation: 600 kr. i alt.

I studie 2 og 3 vil træningskapaciteten blive undersøgt ved en 40 minutters submaximal cykeltest. Der udtages under testene blodprøver til analysering af hormoner og muskel-stofskifteprodukter med mere. For at minimere ubehag anlægges et venekateter i en blodåre i albuebøjningen, hvorfra blodprøverne trækkes. Dit stofskifte vil blive undersøgt ved brug af stabile isotop teknik. Stabile isotoper er naturligt forekommende, ikke-radioaktive og fuldstændigt ufarlige sporstoffer, der vil blive infunderet intravenøst.

Du kan deltage i dette forsøg, hvis:

-        -  Du er imellem 18 og 75 år

-        -  Ikke er gravid eller ammende

-        -  Ikke lider af nogen sygdomme eller tager nogen medicin, der ville kunne påvirke testresultaterne

-        -  Ikke ryger

Ved at deltage vil du blive klogere på din kondition og dit stofskifte under arbejde. Forsøget er godkendt af den regionale videnskabsetiske komité og datatilsynet. Resultaterne af dette forskningsprogram kan give ny viden om metabolismen hos både raske og hos patienter med sjældne muskelsygdomme, og kan potentielt foreslå nye vigtige behandlingsmuligheder til en sygdomsgruppe, hvor der i dag ingen er. Der udbetales honorarer for gennemførsel af forsøgene. Vederlaget er skattepligtig B-indkomst.

Hvis dette fanger din interesse, og du ønsker mere information, bedes du kontakte undertegnede via mail. Du bedes her oplyse din alder og kontakt informationer.

Med venlig hilsen,

Nicoline Løkken, læge og Ph.d.-studerende
Copenhagen Neuromuscular Center
Rigshospitalet, E-mail: Nicoline.Loekken@regionh.dk 




 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18033230
 


Nicoline Løkken
Copenhagen Neuromuscular Center, Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Tlf: 35458748
nicoline.loekken@regionh.dk