Deltagere søges til videnskabeligt projekt på Klinisk Metabolisk Fysiologi, Steno Diabetes Center Copenhagen, Gentofte Hospital Glucagon-like peptide 2 - et glukoseafhængigt glukagonotropt hormon? Vi søger raske forsøgspersoner, som vil få tilført hormonet GLP-2, reguleret sit blodsukker, udført ultralydsscanning af galdeblæren, og som opfylder nedenstående kriterier: - Mand
- Kaukasier
- Alder: 18-40 år
- BMI 18,5-24,9 kg/m2
- Ingen sygdomme eller større operationer i mave-tarmsystemet, lever eller nyrer
- Ingen diabetes eller førstegradsslægtninge med diabetes
- Intet medicinindtag som ikke kan pauseres i 12 timer
Deltagelse omfatter 1 screeningsdag samt 6 forsøgsdage på Klinisk Metabolisk Fysiologi, Steno Diabetes Center Copenhagen, Gentofte Hospital, hvor du på de enkelte dage via blodet vil få tilført enten hormonet GLP-2 eller saltvand, samt få reguleret dit blodsukker til enten fasteblodsukker, lavt blodsukker eller højt blodsukker. Forsøgsdagene inkluderer bl.a. blodprøver og ultralydsscanning af galdeblæren. Der udbetales et honorar for deltagelse. Studiet vil overordnet bidrage til forståelsen af sammenhængen mellem tarmhormonet GLP-2 og bugspytkirtelhormonet glukagon, samt forhåbentlig udvide forståelsen af årsager til udvikling af diabetes.
Du er meget velkommen til at kontakte ansvarlige for forsøgets udførsel på nedenstående telefonnummer eller mail, hvis du er interesseret i deltagelse, eller bare gerne vil høre mere om studiets indhold.
Du honoreres med 4000 DKK (skattepligtig B-indkomst). Projektet er godkendt af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (H-18046965).
Med venlig hilsen Professor Filip Krag Knop Medicinstuderende Tore Magnussen
Kontaktoplysninger: Tore Magnussen Klinisk Metabolisk Fysiologi, Steno Diabetes Center Copenhagen Gentofte Hospital, Københavns Universitet Kildegårdsvej 28, opgang 7, 3. sal 2900 Hellerup E-mail: tore.magnussen.01@regionh.dk Tlf. +4593976072
|