Klinisk studie: Den
blodsukkersænkende effekt af tarmhormonet GIP hos patienter med type 2-diabetes
Original
titel: Den blodsukkersænkende effekt af glucose-dependent insulinotropic
polypeptide (GIP) hos patienter med type 2-diabetes
Baggrund
og formål
Tarmhormonet GIP stiger i
forbindelse med fødeindtag og påvirker blodsukkeret hos mennesker. Formålet med
dette projekt er at undersøge GIP’s påvirkning af blodsukkeret ved at bruge et
naturligt forekommende hormon, der er i stand til at slukke for GIP’s funktion
(en såkaldt GIP-receptorantagonist).
Hvem
kan melde sig
- Mænd
og kvinder af nordeuropæisk afstamning. Alder over 18 år.
- Konstateret type 2-diabetes. Behandling med tablet
(metformin) eller livsstilsændringer.
- Stabil
vægt. BMI under 45 kg/m2 (vægt i kg / [højde i meter x højde i
meter]).
- Normal
blodprocent, nyre- og leverfunktion. Vi undersøger for dette.
- Gravide
eller ammende kvinder kan ikke deltage.
Forsøget
Ved første
besøg foretages en generel helbredsundersøgelse inklusiv blodprøver og en
urinprøve.
Hver
forsøgsdeltager skal møde til fire forsøgsdage på Gentofte Hospital. Forsøgsdagene
planlægges på hverdage (fleksibelt, men ca. mellem kl. 08 og kl. 14) fordelt
over minimum syv uger. Forud for forsøgsdagene skal forsøgsdeltageren, i eget
hjem, indtage én tablet daglig gennem 2 perioder af 10 dage.
På
forsøgsdagene ligger du roligt ned, du skal være vågen og kan foretage dig
arbejde på computer eller læse i det omfang forsøget tillader det. Ved forsøgsstart indtages et flydende måltid.
Der anlægges to venekatetre; til drop og til blodprøvetagning.
Projektet er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden
(Projekt-ID: H-18040916).
Ulemper
Der er ingen kendte bivirkninger eller risici
forbundet med infusion af GIP-receptorantagonister i de anvendte mængder. Der
anlægges to venekatetre: Ét til blodprøvetagning og ét til drop.
Tidsforbrug
Der er udover det første besøg på ca. 30 minutter planlagt
et samlet tidsforbrug på ca. 24 timer fordelt over de fire forsøgsdage.
Vederlag ydes på DKK 3.000 for
gennemførsel af alle fire forsøgsdage eller DKK 650 for hver gennemført forsøgsdag
(B-indkomst).
Vi håber, at du vil bidrage
til at belyse GIP’s funktion i kroppen, og du er velkommen til at kontakte os
for yderligere information.
Med venlig hilsen
Klinisk Metabolisk
Fysiologi
Steno Diabetes Center
København
Gentofte Hospital
|
Adresse:
Telefon:
Mail:
|
Gentofte Hospital, opg.
7, 3. sal
Kildegårdsvej 28
2900 Hellerup
+ 45 38 67 31 71
signe.stensen@regionh.dk
|
Professor og overlæge, Filip Krag Knop
Læge, Signe Stensen
|