Bookmark and Share
 


Forsøgsdeltagere søges til studie om behandling af tinnitus

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 18 og 75 år gammel.
  • højfrekvent høretab

Høreforskningsprojekt omhandlende effekten af høreapparater som behandling mod tinnitus

Fotos: Jesper Dybdahl

Baggrund for studiet

Vores hypotese er, at man altid har en form for høretab, hvis man lider af tinnitus. For nogle personer er dette høretab udelukkende i de høje frekvenser og ikke i de områder, hvor man oplever besvær med at følge med i samtaler / høre hvad de siger i tv. Vi leder derfor efter forsøgspersoner, der ikke gør brug af høreapparat eller føler brug for et høreapparat. Vores inklusionskriterier er et høretab på under 25 dB i frekvenser under 4 kHz. Det er dog svært for den enkelte selv at vurdere, hvor stort et høretab man har, så hvis man har interesse i at deltag i tinnitus forskningen, så vil vi i første omgang invitere til en konsultation ved vores audiolog, så man kan blive optaget i vores database

 

Hvordan foregår det

Under det første besøg starter vi med en introduktion til studiet og lidt generel vejledning vedr. tinnitus og hørelsen. Derefter får man foretaget to høretests, der giver os et billede af den enkeltes hørelse og vi foretager en bestemmelse af den tinnitus lyd man hører. Man udfylder spørgeskemaer vedr. ens tinnitus og den stress man oplever i forbindelse dermed. Vi måler hjernestammeaudiometri, der er en måling af den svage elektriske strøm, der opstår i hørebanen fra sneglen til og med hjernestammen når der sendes en lyd ind i øret.  Sidst men ikke mindst får man tilpasset sine høreapparater. Dette besøg vil tage ca. 3.5 time ink. pauser.
Efterfølgende beder vi om, at man bruger høreapparaterne min. 5-6 timer om dagen, men man er velkommen til at bruge dem mere. Efter 3 måneder foretager vi de samme målinger en gang til og vi tilpasser et nyt sæt høreapparater. Dette besøg vil ca. tage 3 timer. Efter yderligere 3 måneder beder vi om et sidste besøg, hvor de sidste målinger foretages og dette besøg vil ca. tage 2 timer. Du kan
altid sige fra, hvis du alligevel ikke ønsker at deltage i projektet eller ikke længere ønsker at være forsøgsperson

 

Hvilke typer målinger laver vi

Spørgeskemaer, hvor du typisk skal svare på forskellige spørgsmål om din hørelse og tinnitus

Auditory evoked potentials (hjernestammeaudiometri), hvor små højtalere placeres i øregangen of hjerneaktiviteten optages ved hjælp af flade elektroder placeret på hovedbunden/i panden.  

Psykoakustiske målinger, hvor vi via hovedtelefoner eller højtalere præsenterer dig for nogle lyde (fx toner, støj, tale eller melodier) og du typisk skal svare på spørgsmål via en computer 

Høreapparats tilpasning, vi tilpasser to høreapparater af typen Widex Evoke Passion, der sidder bag øret  

Skulle du have spørgsmål vedr. studiet, ønsker du yderligere information eller ønsker du at deltage i forsøget, så kontakt venligset


Mie Jørgensen 

Ph.d.-studerende 

mielj@dtu.dk

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-16036391
 


Mie Jørgensen
DTU
Ørsteds Plads 352
2800 Lyngby
Tlf: 30317976
mielj@dtu.dk