Bookmark and Share
 


Mandelige forsøgspersoner søges til forsøg omhandlende IPC og koffein

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 40 år gammel.
  • Er ikke-ryger.
  • Kondital >59
Opvarmning med pre-okklusion: Effekt på præstation og smerteperception hos veltrænede mænd 
 
Baggrund: Gentagne perioder med reduceret blodtilførsel til muskulaturen, kendt som pre-okklusion, er en populær opvarmningsstrategi i konkurrencesammenhæng. Imidlertid er det uvidst, om preokklusion kan virke præstationsfremmende i meget veltrænede individer i kombination med indtagelse af koffein, ligesom de fysiologiske årsager til grund for denne virkning er sparsommeligt belyst. 
 
Formål: At undersøge effekten af pre-okklusion med indtagelse af koffein på præstation og smerteregulering under kortvarigt, maksimalt arbejde i veltrænede mænd. 
 
Som forsøgsperson gennemfører du i alt 6 testgange á ca. 1 times varighed bestående af: 1. En screening hvor du gennemfører en konditionstest på cykel 2. En tilvændingsdag som fungerer ligesom forsøgsdagene, men uden blodprøver 3. 4 forsøgsdage hvor der bliver anlagt et lille kateter i en af dine arme til udtagelse af 13 blodprøver á 2 ml per testdag for måling af bl.a. kalium-ion koncentration.  Pre-okklusion: 3 x 2 minutters reduktion i blodgennemstrømning til dine ben ved oppumpning af en blodtryksmanchet øverst om dine lår ved et tryk på 180 mmHg, mens du cykler ved 10% af max intensitet. Du udfører en opvarmning bestående af 3 arbejder af varierende intensitet og afslutningsvis en 6 sekunders maksimal sprint. Du udfører til sidst et arbejde til udmattelse af 4 minutters varighed. 
 
Testgange gennemføres på motionscykel. 
 
Som forsøgsperson skal du kunne svare ”ja” til følgende udsagn:
1. Jeg er mand i alderen 18-40 år.
2. Jeg er rask (uden dokumenteret sygdom, så som astma og forhøjet blodtryk)
3. Jeg dyrker udholdenhedssport mindst 3 gange ugentligt eller ved at mit kondital er over 59
4. Jeg er skadesfri og har ikke haft en skade på muskler, sener eller knogler inden for de seneste 3 måneder 
 
Der medfølger et skattepligtigt vederlag på 1500 kr. for svie og smerte for deltagelse i projektet. 
 
For yderligere information kan du kontakte: 
 
Frederik Kehler, Frederikkehler@gmail.com 
 
Afdelingen for Humanfysiologi Institut for Idræt og Ernæring Universitetsparken 13 2100 København Ø.
 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:63882
 


Casper Bjerre Labori Olsen
Københavns Universitet
Søborg Hovedgade 193
2860 Søborg
Tlf: 40834214
casper2740@gmail.com