Bookmark and Share
 


Aldersrelaterede forskelle i respons på hypofysefunktionsundersøgelse

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.

Hvad søger vi?

På Geriatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital øn-sker vi at undersøge, hvordan aldring påvirker kroppens evne til kontrollere hormonerne. Vi søger derfor mænd og kvinder over 18 år til at deltage i et forsøg. For at deltage skal du:

· Ikke have sygdomme som kan påvirke hypofysen.

· Ikke være gravid eller have født inden for det sidste år

Kontakt os endeligt hvis du er i tvivl om du opfylder krite-rierne eller ved andre spørgsmål. Hvis du vil deltage, skal du møde op til én forsøgsgang á ca. 2 timers varighed. Du vil blive bedt om at møde fastende op fra morgenstunden. Efter forsøget vil der blive serveret en sandwich eller et rundstykke.


Om forsøget

Som deltager i forsøget, vil du få udført en funktionsundersøgelse af hypofysen og få taget blodprøver for at se hvordan dine hormoner reagerer. Blodprøverne tager vi i et drop anlagt i din albuebøjning, så vi kun behøver at stikke dig én gang. Blodprøverne bliver taget over 2 timer, efter at du har fået funktionsundersøgelsen. I blodprøverne måler vi niveauet af hormoner i kroppen før og efter testen. Resultatet af målingerne sammenligner vi på tværs af forskellige aldre for at se, om resultatet ændrer sig med alderen.

Funktionsundersøgelsen

Funktionsundersøgelsen i forsøget måler funktionen af hypofysen (koglekirtlen). Hypofysen er en lille kirtel under hjernen, som er afgørende for regulering af kroppens hormoner. Funktionsundersøgelsen virker ved kortvarigt (i ca. 2 timer) at øge udskillelsen fra hypofysen. Undersøgelsen bruges i daglig klinisk praksis - også til børn helt ned til spædbarnsalderen. Der kan være lette, forbigående gener i form af kvalme og ubehag i minutterne efter testen, og dertil en meget lav risiko for allergisk reaktion, hvorfor undersøgelsen laves under tilstedeværelse af en læge.



 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: NJ-:N-20200008
 


Johannes Riis Jensen
Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Hobrovej 18-22, byg 6. 2. sal
9000 Aalborg
Tlf: 22174664
johannes.j@rn.dk