Bookmark and Share
 


Har du type 2-diabetes of lyst til deltage i et lægevidenskabeligt forsøg?

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 18 og 100 år gammel.
  • Har et bmi på mere end 25.
Baggrund og formål:
Tarmhormonet GIP stiger i forbindelse med fødeindtag og øger frigivelsen
af insulin og sænker dermed blodsukkeret. Vi ønsker at undersøge GIP’s
påvirkning af insulinfrigivelsen vha. en såkaldt GIP-hæmmer, og hvorvidt
denne påvirkning bliver større efter tre ugers intensiveret
sukkersygebehandling.

Kriterier for deltagelse:
• Diagnosticeret type 2-diabetes
• Højst 20 år siden du fik konstateret diabetes
• BMI over 25 kg/m2
• Du må ikke være nyre- eller leversyg eller have lav blodprocent

Hvad indebærer din deltagelse kort fortalt:
• Screeningsmøde på ca. 45 min, hvor de øvrige kriterier for deltagelse
bliver gennemgået. Du møder fastende og får taget blodprøver.
• Fire forsøgsdage af hver ca. 4½ timers varighed. Der vil blive lagt to
drop; ét til blodprøvetagning og ét til infusion af GIP-hæmmer eller
saltvand. Du skal møde fastende og skal undervejs drikke et glas
sukkervand. Du ligger i en seng og kan læse eller se tv undervejs.
• Tre ugers behandling i eget hjem med tabletter og insulin samt en
automatisk blodsukkermåler, der sidder lige under huden på maven.

Vederlag ydes på i alt 5000 kr. + transportgodtgørelse (B-indkomst).

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, kan du få yderligere
oplysninger eller få tilsendt deltagerinformation ved at kontakte:
Læge Bjørn Hoe
Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Gentofte Hospital
Tlf.: 38 67 34 14
E-mail: bjoern.hoe@regionh.dk
 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-20049431
 


Bjørn Hoe
Kildegårdsvej 28, opgang 7, 3. sal
2900 Hellerup
Tlf: 53634340
bjoern.hoe@gmail.com