Raske mænd i alderen 18 til 25 år søges til videnskabeligt forsøg på Gentofte Hospital
Du har mulighed for at deltage i forsøget hvis du: - Er mellem 18 og 25 år gammel - Er mand af kaukasisk herkomst - Er normalvægtig eller overvægtig (BMI mellem 20 og 35 kg/m2) - Ikke lider af sygdomme i tarm/nyre/lever - Ikke har diabetes eller har forældre med diabetes - Ikke tager fast medicin - Ikke er fast ryger eller fast indtager andre nikotinholdige produkter (f.eks. snus) - Ikke er vegetar (du skal kunne spise pasta bolognese)
Formålet med forsøget Formålet med forsøget er at undersøge hvordan tarmhormonet LEAP2, som naturligt findes i kroppen, påvirker kroppens appetitregulering.
Projektet består af en screeningsdag og to forsøgsdage: Screeningsdagen tager ca. 30 minutter, mens de to forsøgsdage tager ca. 5½ timer hver. Alle dage foregår på Gentofte Hospital. Til alle besøg skal du være fastende i 10 timer op til du møder ind. Ved ankomst på de to forsøgsdage anlægges et drop i hver af dine albuebøjninger. Herefter indgives LEAP2 eller saltvand i det ene drop, imens der løbende udtages blod fra det andet drop til analyse af hormonniveauer. Undervejs i forsøget vil du blive bedt om at indtage ét flydende måltid samt notere din appetit i et spørgeskema. Under hele forsøget vil du være sengeliggende fraset den sidste halve time, hvor du tilbydes et måltid mad.
Vederlag Der udbetales økonomisk kompensation på 2.000 kr. (beskattes som B-indkomst) for deltagelse i hele forsøget.
Hvis du har lyst til at høre mere så kontakt
Christoffer A. Hagemann Læge, ph.d.-studerende Center for Klinisk Metabolisk Forskning Gentofte Hospital Email: christoffer.hagemann.01@regionh.dk Tlf.: 40331468
Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden (Projektnr. H-19038628). |