Baggrund:
Akutte forværringer af astma udløses oftest af virusinfektion,
og mange astmatikere oplever derfor at de særligt i vinterhalvåret er ustabile
med hyppige og lange sygdomsperioder. Vi har fornyeligt vist, at astma
patienter med allergi har en øget risiko for virus udløste astma forværringer
samt bakterielle luftvejsinfektioner. Som et meget interessant fund, forsvandt
denne tendens efter allergivaccination, hvilket åbner et helt nyt
behandlingsperspektiv for mennesker med allergisk astma.
Med VITAL-studiet beskriver vi nu effekten af allergivaccination på immunforsvarets evne til at forsvare sig imod virus: I
et helt unikt studie set-up undersøger vi celler fra luftvejene fra astma patienter
før og efter en allergi vaccination, og tester deres evne til at frigøre
naturlige forsvarsstoffer overfor virus. VITAL studiet vil således kunne give
os en helt ny forståelse af allergi som en relativ immundefekt ved astma, som
kan behandles med allergivaccination.
Forsøget
indebærer blandt andet: - Undersøgelser for astma og allergi
på højt specialiseret afdeling. - I alt 11 besøg på Bispebjerg
Hospital over 8-9 måneder. - To kikkertundersøgelser af
lungerne (før og efter behandling). - Specialiseret astma- og
allergi udredning - Behandling med allergivaccination
eller placebo i 24 uger. Aller der deltager, vil få mulighed for 24 ugers behandling med husstøvmide vaccination. For at deltage skal du: - Være mellem 18 og 65 år. - Have astma og være i fast
behandling med astmamedicin. - Have husstøvmideallergi og ét
eller flere af følgende symptomer ved eksponering: o Kløende øjne eller næse o Løbende øjne eller næse o Nysen eller stoppet næse.
Du kan desværre ikke deltage
hvis du: - - Er aktiv ryger eller tidligere røget mere end hvad der svarer til 10 pakkeår. - - Samtidig er allergisk
overfor: skimmelsvamp. - - Tidligere er blevet
vaccineret mod en allergi f.eks. græs, birk, husstøvmider, skimmelsvamp etc.
For yderligere information og kontaktoplysninger, se
den fulde deltagerinformation eller vores hjemmeside. http:////www.lungeforskning.dk/forskning/vital/
Kontakt: Christian Uggerhøj
Wøhlk Læge, Ph.D.-studerende cwoe0007@regionh.dk
Tlf: +45 30 91 47 45 |