Formål
At undersøge om fedt hober sig op i
nyrerne hos personer med type 2 diabetes med og uden følgesygdom i nyrerne i
forhold til personer uden diabetes.
(Dertil at undersøge om lægemidlet
ezetimib beskytter nyrerne hos personer med type 2 diabetes og følgesygdom i
nyrerne, men dette foregår i en anden del af dette forsøg)
Program & Sted
Forsøget består af - 1 besøg à 30-60
minutter på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC): Information, screening, blod- og urinprøver - 1 besøg à 30-40 minutter
på Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet
Glostrup: Skanning af nyrerne for fedtindhold med magnetisk resonans (MR)
Krav
For at kunne deltage i dette forsøg som rask kontrolperson,
skal man bl.a. opfylde følgende betingelser:
Alder 40-75 år I det væsentlige sund og rask uden kroniske sygdomme fx
diabetes eller nyresygdom Fravær af graviditet/amning Fravær af magnetisk metal i kroppen og klaustrofobi (af
hensyn til MR-skanning)
Baggrund
Det ser ud til at fedtophobning i
nyrerne medvirker til udviklingen af nyresygdom ved bl.a. diabetes. Det skal
afklares yderligere om der er mere fedt i nyrerne hos personer med type 2
diabetes med og uden følgesygdom i nyrerne i forhold til personer uden diabetes.
Måske kan fedt i nyrerne blive et nyt behandlingsmål i indsatsen mod
udviklingen af nyresygdom ved diabetes. Kontakt
Hvis du er interesseret i yderligere information om forsøget, er du meget velkommen til at kontakte mig.
MVH Niels S. Heinrich, læge, PhD-studerende Komplikationsforskningen Steno Diabetes Center Copenhagen Mobil: 23998092; E-mail: niels.soendergaard.heinrich@regionh.dk
|