Raske forsøgspersoner med forskelligt alkoholforbrug søges til MR-skanning af hjernen

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 70 år gammel.
  • Vejer mellem 60 og 120 kg.
  • Ingen alvorlige fysiske eller psykiske sygdomme.

Alkoholabstinenser er ubehagelige, farlige og med til at gøre behandlingen af alkoholafhængighed vanskelig. Undersøgelser tyder på at langvarigt alkoholindtag medvirker til, at hjernen anvender alkohols nedbrydningsprodukt acetat som energikilde frem for sukker. Når man ophører sit alkoholindtag, frarøver man således hjernen sin vanlige energikilde, hvilket kan føre til abstinenser. Denne viden kan muligvis udnyttes terapeutisk idet ketonstoffer ligner acetat, og kan påføres udefra som et kosttilskud.

Du indgår som rask forsøgsperson i et studie, der undersøger om et ketonholdigt kosttilskud kan nedsætte alkoholabstinenser hos patienter med alkoholafhængighed. Som en del af forskningsprojektet undersøger vi vha. MR-skanninger af hjernen, hvordan alkohol og behandling med det ketonholdige kosttilskud kan påvirke hjernens koncentrationer af ketoner og andre væsentlige signalstoffer. For yderligere at belyse alkohols effekt på koncentrationer af disse stoffer i hjernen, vil vi også skanne raske forsøgspersoner med forskelligt alkoholforbrug.

Vi anvender en særlig hjerneskannings-teknik: magnetisk resonans spektroskopi. Måleteknikken udnytter grundstoffers unikke magnetiske resonans i et magnetfelt og kan således identificere kemiske stoffer. Fordelen ved dette er, at man ikke udsætter kroppen for stråling og målingen kan foregå non-invasiv, altså uden indtrængen i kroppen.

Du kan deltage, hvis du er rask og har følgende alkoholforbrug:

  • Lavt forbrug: Under 7 genstande/ugen, højst 3 genstande dagligt
  • Højt forbrug, kvinder: Over 11 genstande/ugen og mindst 3 genstande én dag ugenligt.
  • Højt forbrug, mænd: Over 14 genstande/ugen og mindst 4 genstande én dag ugenligt.
  • Tidligere alkoholafhængig, komplet afholdende mindst 6 måneder.

Praktisk:

Der er 2 forsøgsdage, hhv. en screeningsdag og en skanningsdag, som begge foregår på Rigshospitalet Blegdamsvej. Screening varer 1-2 timer. Skanningen varer ca. 2 timer, afbrudt midtvejs af indtag af ketonkosttilskud. Under 2. skanningsdel vil vi måle ketonniveauet i blodet ved fingerprik hver 15. min, ligesom folk med diabetes måler deres blodsukker.

Honorar: 200 kr. for forsøgsdag 1 og 300 kr. for forsøgsdag 2.

Du kan læse mere i det vedhæftede informationsmateriale.

For nærmere aftale, ring til læge Marco Møller på tlf.: 40 15 28 59

Med venlig hilsen,

Projektleder og professor, Anders Fink-Jensen og læge, Marco Møller

Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Edel Sauntes Alle 10,

2100 København Ø

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:18045204
 


Marco Møller
Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Edel Sauntes Allé 10
2100 København Ø
Tlf: 40152859
marco.moeller.04@regionh.dk