Warning: Undefined array key 20240328 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske kvinder søges til psykologisk forskningsprojekt

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er kvinde.
  • Er rask.
  • Er mere end 18 år gammel.
  • ikke er gravid og aldrig har været gravid

Hvem henvender undersøgelsen sig til? 

Undersøgelsen henvender sig til kvinder, der har oplevet mindst en tidligere depression, og gravide samt ikke-gravide kvinder uden aktuel eller tidligere psykisk lidelse. Målet er at undersøge 20 gravide med tidligere depression, 20 gravide uden aktuel eller tidligere psykisk lidelse og 20 ikke-gravide kvinder uden børn og uden aktuel eller tidligere psykisk lidelse (kontrolgruppen): 60 deltagere i alt.

 

Formål med undersøgelsen

Årsagen til fødselsdepression er meget kompleks, men kvinder, der tidligere har oplevet depression, kan være i øget risiko for at udvikle en ny depression i forbindelse med graviditet og fødsel. For depression generelt kan opfattelsen og fortolkningen af følelsesmæssige informationer markere en øget risiko for nye depressioner. Men dette er endnu ikke undersøgt specifikt for fødselsdepression. Undersøgelse har til formål at belyse om gravide kvinder med tidligere depression har en anderledes kognitiv bearbejdning af følelsesmæssige informationer end gravide uden tidligere psykisk lidelse. Derudover undersøges om en ny, kort psykologisk behandling kan forebygge senere risiko for fødselsdepression hos gravide med tidligere depressioner. Behandlingen består af en række computerbaserede øvelser med billeder og videoclips af babyer. Undersøgelsen vil også afklare, om den nye korte computerbaserede behandling er praktisk mulig, hvilket vil danne baggrund for et større randomiseret kontrolleret studie af effekten af en kort, computerbaseret behandling til forebyggelse af fødselsdepression.

 

Hvad indebærer undersøgelsen for dig?

Undersøgelsen finder sted på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet og varer 1 time. Du vil blive interviewet, lave computeropgaver og svare på spørgeskemaer.

 

Krav for deltagelse i undersøgelsen

For at deltage skal du være over 18 år, i det væsentlige fysisk rask, og så skal du have et ønske om på et tidspunkt at få børn. Det er vigtigt, at du forsøger at være veludhvilet på undersøgelsesdagen og ikke indtager koffein (fx kaffe eller cola) eller ryger cigaretter inden undersøgelsen.

Hvem kan ikke deltage?

Du kan ikke deltage, hvis du har børn, men heller ikke hvis du har taget et aktivt valg om aldrig at få børn. Du kan ikke deltage, hvis du er eller tidligere har været i behandling for en hvilken som helst psykisk lidelse. Du kan ikke deltage, hvis din far, mor eller søskende har/har haft depression, bipolar lidelse eller skizofreni.

Honorering

Dine transportudgifter dækkes svarende til udgiften ved offentlig transport alt efter, hvor langt du bor fra Rigshospitalet. Du får også en symbolsk gave som en lille tak for din deltagelse og vi sørger for snacks til undersøgelsen.

 

Din deltagelse i undersøgelsen er meget værdifuld og en stor hjælp for os i vores arbejde med at forbedre den fremtidige hjælp til gravide i risiko for fødselsdepression.


Hvis du vil vide mere om undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Anne Juul Bjertrup (se nedenfor).

 

Med venlig hilsen

Psykolog, PhD Anne Juul Bjertrup

Tlf.nr. 27 13 48 39

E-mail: anne.juul.bjertrup@regionh.dk

 

Professor, cand.psych.aut. Kamilla Miskowiak

Email: kamilla.miskowiak@regionh.dk  

Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, afsnit 6233

Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-21000595
 


Anne Juul Bjertrup
Psykiatrisk Center Rigshospitalet
Edel Sauntes Alle 10
2100 
Tlf: 27134839
anne.juul.bjertrup@regionh.dk