Warning: Undefined array key 20240329 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske kvinder søges til et forskningsprojekt om p-pillers effekt på hjernen

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er kvinde.
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 25 år gammel.
  • Har et bmi op til 30.
  • Er ikke-ryger.
Kunne du tænke dig at være med i et forskningsprojekt, som skal belyse, hvordan p-piller påvirker hjernen? Så kan du blive frivillig forsøgsdeltager i vores projekt på Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU) på Rigshospitalet.

Forskningsprojektet handler om, hvordan p-piller påvirker et bestemt signalstof i hjernen, som hedder serotonin. Serotonin menes at spille en afgørende rolle for mental sundhed, fx ifm. depression. Vi ønsker at belyse, om p-piller påvirker hjernens serotonin, og om det har betydning for kvinders adfærd, humør og seksuelle lyst. Vi håber, at vi med dette projekt kommer til bedre at forstå, hvordan p-piller i nogle tilfælde kan påvirke kvinders mentale sundhed.

Forsøget varer 4 måneder, hvoraf du i 3 af månederne enten vil få en 2. generations p-pille (Femicept) eller placebopiller (piller uden aktive indholdsstoffer). Du vil skulle igennem to undersøgelsesrunder; en i starten og en i slutningen af forsøget, som begge vil foregå over 1-2 dage på Rigshospitalet, hvor du bl.a. vil få foretaget hjerneskanninger. Derudover vil du blive bedt om at komme ind på Rigshospitalet til blodprøvetagning to gange undervejs i behandlingen, samt at udfylde spørgeskemaer derhjemme, bl.a. daglige spørgeskemaer i en periode i starten og i slutningen af forsøget.

Vi søger raske kvinder, som lever op til følgende kriterier:
- Alder: 18-25 år
- Ikke brugt nogen form for hormonel prævention inden for det seneste år
- Regelmæssig menstruation
- Ingen forhøjet risiko for at få blodpropper
- Ikke tidligere født
- Ikke gravid eller ammende og intet ønske om at blive gravid i de næste 6 mdr.
- Aldrig oplevet hjernerystelse med bevidstløshed i mere end 2 minutter
- Intet alkohol- eller stofmisbrug
- Ikke-ryger
- BMI < 30 kg/m2

Kompensation
Forsøgsdeltagere vil blive kompenseret med ulempegodtgørelse svarende til ca. 2800 kr. Du skal regne med at bruge omkring 20 timer i alt fordelt over alle undersøgelsesdage.

Er du interesseret, så kontakt os på 21 38 15 59 eller
p-pilleprojekt.rigshospitalet@regionh.dk
Du kan læse mere om vores forskningsgruppe på www.nru.dk

Med venlig hilsen
Vibe G. Frøkjær (forsøgsansvarlig), Overlæge på Psykiatrisk Center København, Klinisk Forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, Adjungeret professor ved Institut for Psykologi, seniorforsker og gruppeleder på NRU.
Søren Vinther Larsen, læge og PhD-studerende på NRU.
Lone Ibsgaard Freyer, projektsygeplejerske på NRU.
 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: :H-21028895
 


Søren Vinther Larsen
Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet
6-8 Inge Lehmanns Vej, bygning 8057
2100 København
Tlf: +4521381559
p-pilleprojekt.rigshospitalet@regionh.dk