Kære mulige deltager
*Vi søger lige nu de sidste 4 deltagere*
I et samarbejde mellem Institut for Idræt på Aarhus Universitet og Neurofysiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital påbegyndes et videnskabeligt projekt som skal undersøge i hvilket omfang ødelæggelse af nervesystemet hos sklerosepatienter påvirker nerve-muskel funktion og fysisk funktion. Ved multipel sklerose sker en delvis ødelæggelse af nervesystemet, hvorved funktionen heraf forringes. På trods af dette vides der endnu meget lidt om hvordan sådanne forringelser af nervesystemet påvirker (1) nerve-muskel funktion (fx evnen til at udvikle muskelstyrke i benene samt evnen til at koordinere/kontrollere udvikling af muskelstyrke) samt (2) fysisk funktion (fx gangfunktion samt finmotoriske opgaver for hænderne/armene).
Vi ønsker at indsamle viden om ovenstående for at (1) få indsigt i de mekanismer der styrer at fysisk funktion forringes i takt med at multipel sklerose udvikler sig (dvs. sygdomsprogression), og (2) for at kunne optimere de rehabiliterende tiltag der tilbydes personer med multipel sklerose. Undersøgelsen består af: test af kropssammensætning (DXA-scanning), test af fysisk funktion (styrketest, gangtest samt koordinationstests i arme og ben), test af nervesystemet (metoder der ofte anvendes på personer med multipel sklerose), spørgeskemaer (søvn, livskvalitet og sundhed), test af fysisk aktivitet.
Vi søger raske kontroller der opfylder følgende: - Er mellem 35-55 år
- Har bevaret gangfunktion
- Kan komme til Aarhus Universitetshospital og AarhusUniversitet til 1-2 forsøgsdage
Du må imidlertid ikke: - Være gravid
- Have en sygdom der påvirker nervesystemet (fx epilepsi)
- Have kraftigt forhøjet blodtryk (over 160/100)
Transportomkostninger til forsøgsdage vil blive dækket.
Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, kan du kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen Mette Dahl Diechmann, mdd@ph.au.dkForsknings Assistent, Institut for Folkesundhed, Sektion for Idræt, Aarhus Universitet I samarbejde med Afdeling for Klinisk Neurofysiologi på Aarhus Universitets Hospital |