Warning: Undefined array key 20240329 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Forsøgspersoner søges til høreforskning om skjult høretab

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 40 og 80 år gammel.

Vi søger i øjeblikket forsøgspersoner til projektet ”UHEAL” der omhandler hørelse og høretab. Projektet skal afdække om forsøgsdeltagerne har tegn på ’skjult høretab’. Skjult høretab kan betyde, at man har normal hørelse efter normal standard, men alligevel har problemer med f.eks. at forstå tale i støjende omgivelser. I forsøgene undersøger vi både din hørelse og din hjernes evne til at bearbejde lyde. 

I forsøgene vil forsøgspersonerne blive bedt om at deltage i to delforsøg der skal undersøge hørelsen. Forskningsprojektet samarbejder med Hvidovre Hospital, hvor interesserede vil blive inviteret til et delforsøg, hvor din hjerne og hjernens bearbejdning af lyde vil blive undersøgt ved hjælp af MR-scanninger. Du vil modtage uddybende information om dette delforsøg separat. I et andet delforsøg vil vi undersøge din hørelse ved hjælp af forskellige lytte-test såsom audiometri, EEG-målinger af din hørelse, og spørgeskemaundersøgelser. Det er frivilligt om du vil deltage begge delforsøg og du kan til enhver tid afbryde din deltagelse. 

For at deltage i dette forsøg, skal du:

    • Ikke bruge høreapparat
    • Ikke være gravid eller ammende
    • Ikke være venstrehåndet
    • Ikke nu eller tidligere have nogen neurologiske sygdom
    • Ikke have pacemaker eller andet implanteret elektronisk apparatur
    • Ikke have indopererede metalgenstande
    • Ikke lide af svær klaustrofobi
    • Ikke have epilepsi i nærmeste familie
    • Ikke have diabetes
    • Ikke have cochlear implantat


Forsøgene finder sted frem til slut August 2022. Forsøgene forventes at tage i alt ca. 3,5 timer per besøg (inkl. pauser). Delforsøg 1 finder sted på Hvidovre Hospital, og delforsøg 2 kan enten finde sted på DTU i Lyngby eller på Rigshospitalet. 

Forsøgspersonerne har mulighed for at modtage en skattepligtig ulempegodtgørelse på ca. 125 kr. per time ift. gældende regler.

Hvis du er interesseret i at deltage, er du meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere. Oplys os gerne din alder i dit svar.

Med venlig hilsen

Rikke Skovhøj Sørensen og Jens Hjortjær

Henvendelse tilrssor@dtu.dk




 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-16036391
 


Jens Hjortkjær
Danmarks Tekniske Universitet
Ørsteds Plads, Building 352
2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 30291690
jhjort@dtu.dk