Baggrund Tidligere studier har antydet at hjernen hos personer med migræne hjerne er strukturelt og funktionelt anderledes end den øvrige befolknings. I dette studie vil vi undersøge forskelle mellem raske kontrollers hjerne og migræne patienters hjerne ved at anvende MR-skanninger. Derudover vil vi også undersøge om der forskelle i en række signalstoffer og betændelsesmarkører i blodet af raske kontroller ift. migrænepatienter. Du vil som rask forsøgsdeltager ikke modtage nogen behandling eller medicin i øvrigt i forbindelse med din deltagelse, men kun blive MR-skannet og få taget blodprøver. Hvor & hvornår: Søndag formiddag, eftermiddag eller aften eller torsdag aften. Undersøgelserne foregår på Rigshospitalet, opgang 6, Blegdamsvej 9, 2100 Østerbro. Hvor tidskrævende: Deltagelse involverer et besøg af ca. 2 times varighed. Ved besøget vil du blive informeret uddybende om projektet, hvorefter du tilbydes en betænkningstid på 3 dage. Hvis du beslutter dig for at ville deltage, vil der blive foretaget en forundersøgelse, et kort interview, en MR-skanning, og blodprøvetagning (ca. 2 time). Ubehag: Der skal tages blodprøver via et prik i huden, hvilket kan medføre kortvarigt ubehag og dannelse af et ”blåt mærke”. MR-skanningerne indebærer ikke røntgenstråler eller stråleskade af vævet. Der er ingen risiko forbundet ved forsøgene. Der gives en ulempegodtgørelse på 300 kr. (skattepligtig B-indkomst). Vi dækker desuden transportomkostninger. Forsøget er godkendt af den Videnskabsetiske Komité, Journal nr: H-20033264 Henvendelse på E-mail: rune.haeckert.christensen.02@regionh.dk |