CutDM – Reduktion af kulhydrat i diabeteskosten
– Måltidskassestudiet
Vi ønsker at undersøge effekten af en kulhydrat-reduceret høj-protein (CRHP) diæt,
sammenlignet med en standard diabeteskost, på sukker-
og fedtstofskiftet over 12 måneder ved
personer med T2D. Forsøget vil give ny viden om langtidseffekterne af en CRHP diæt,
og kan resultere i et paradigmeskifte i T2D behandlingen. Morgen-,
mellem- og aftensmadmåltider vil blive udleveret via måltidskasser fra
Aarstiderne til forsøgsdeltagere i 12 måneder. Hvem står bag? Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk Afdeling, IC Forskning Hvor foregår det? Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk Afdeling, IC Forskning, Bispebjerg
Bakke 23, 2400 København NV Kriterier for at deltage Du kan
deltage, hvis du: - Har type 2-diabetes, der behandles med eller uden medicin
- Er mand eller kvinde mellem 40 og 75 år
- Som kvinde skal du have gennemgået overgangsalderen (ingen
menstruation i 1 år)
- Har et BMI over 25
- Har et hæmoglobin A1c (langtidsblodsukker) mellem 48 og 75 mmol/mol (6.5%-9%)
- Ikke har røget i over 1 år
Du kan ikke
deltage, hvis du: - Behandles med insulin
- Lider af alvorlig sygdom,
herunder bl.a.:
- Alvorlig tarmsygdom eller tidligere større mave-tarm kirurgi
- Alvorlig hjertesygdom, nyresygdom, eller leversygdom
- Kræftsygdom inden for de sidste 5 år
- Lider af svær psykisk sygdom, fx skizofreni eller tidligere alvorlig
depression
- Har fødevareallergi, eller -intolerance, er kræsen, eller i forvejen følger
en stringent diæt fx keto diæt
- Har et alkoholforbrug der overgår Sundhedsstyrelsens retningslinjer (4 om
dagen/10 om ugen)
- Har haft en vægtændring ≥5% af kropsvægten gennem de sidste 3 måneder
Fordele ved at deltage - Du får gratis måltidskasser fra Aarstiderne i 12 måneder
- Du modtager
månedlige vejledninger af kliniske diætister
- Du får målrettet hjælp og vejledning fra vores studiepersonale og diætister
gennem hele studiet der vil understøtte din livsstilsændring, og hjælper dig med at
de nye vaner kan forblive efter forsøget er slut
Honorar / Godtgørelse - 2500 DKK (skattepligtigt) samt gratis måltidskasser i 12 måneder (værdi ca.
36.000 DKK)
- Der ydes kørselsgodtgørelse ved deltagelse
Forløb Det skal du
igennem: - Du får ugentligt udleveret måltidskasser indeholdende fødevarer til
morgen-, mellem-, og aftensmåltider
- Du skal selv tilberede måltiderne og skal derfor påregne at bruge 1-1½
time dagligt på at lave mad
- Du skal selv købe ind til og tilberede frokostmåltidet – med vejledning og
støtte fra vores diætister
- Du modtager månedlige vejledninger af kliniske diætister
- Du skal i løbet af det år forsøget varer, deltage i forskellige undersøgelser
herunder fasteblodprøver, 2 MR- og DXA-scanninger samt glukosebelastningstests.
Herudover skal du udfylde spørgeskemaer, kostregistreringer og deltage i
telefoninterviews
- Samlet er det mindst 17 fysiske besøg, ca. 2. pr måned, samt en række
telefonsamtaler
Grundet de mange fysiske besøg på Bispebjerg Hospital, er det en fordel,
hvis du bor i Region H eller Region Sjælland
Interesseret? Hvis du vil
deltage i forsøget eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at
kontakte ph.d.-studerende
Luise Persson Kopp og Christina Søgaard-Hansen på: Telefon: 21 36 74 38 eller E-mail: bfh-fp-mealbox@regionh.dk |