Warning: Undefined array key 20240329 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske overvægtige personer i alderen 35-65 år søges til videnskabeligt forsøg på Hvidovre hospital

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 35 og 65 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 30 og 45.
Forsøget omfatter 2 forsøgsdage af ca. 6,5 timers varighed. Begge forsøgsdage foregår på Endokrinologisk forskningsafsnit 159 på Hvidovre hospital, Kettegårds Allé 30, 2650 Hvidovre. Den ene forsøgsdag vil du få indgivelse af hormonet ghrelin og den anden forsøgsdag placebo (saltvand). Rækkefølgen af de enkelte forsøgsdage er tilfældige, og du vil som forsøgsperson ikke få oplyst, hvilken indgivelse du får før efter begge forsøgsdage. På forsøgsdagene vil du ligge i en hospitalsseng under hele forsøget.

Du skal møde fastende til begge forsøgsdage. Du starter med at få lavet en DXA-scanning og en bioimpedans-måling, der begge er kropskompositionsanalyse til bestemmelse af muskel- og fedtmasse. Herefter anlægges en dropnål (venflon) i hver albuebøjning til henholdsvis blodprøvetagning og indgivelse af ghrelin/saltvand/sukker (glukose) og insulin. 

Vi starter med at udtage blodprøver. Herefter indgives ghrelin eller saltvand samt mærket glukose, hvilket også kaldes en isotop og har til formål at måle dit sukkerstofskifte samt, efter to timer (120 min) indgives ikke-mærket glukose af en omgang. En yderligere en time (180 min) opstartes en såkaldt clamp. Clampen måler din følsomhed for hormonet insulin, altså din evne til at optage sukker i kroppens væv. Clampen består i at indgive insulin og samtidig sukker i et niveau, der holder blodsukkeret stabilt. Clampen tager 2,5 timer. Indgivelse af ghrelin/saltvand forsætter under clampen. Der udtages løbende blodprøver. Du vil blive tilbudt et måltid mad og noget at drikke, inden du går hjem
 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-21037442
 


Nora Hedbäck
Endokrinologisk forskningsenhed Hvidovre Hospital
Kettegård Alle 30
2650 Hvidovre
Tlf: 38620340
nora.elisabeth.hedbaeck.01@regionh.dk