Ønsker du og din familie
at prøve at spise bæredygtig aftensmad i 6 uger? Vi
søger familier med børn i alderen 8-10 år i København, der ønsker at deltage i
et forsøg om aftensmåltider med alternative proteiner. I projektet undersøger vi,
hvordan aftensmåltider med bæredygtige proteiner påvirker familiers
kostmønstre, kød- og proteinindtag. Derfor skal kød til aftensmad udskiftes med
bæredygtige alternativer 2-3 gange om ugen. De bæredygtige alternativer er
baseret på protein fra enten planter eller spiselige insekter, og
udleveres gratis under forsøget. Vi skal bruge én forælder og ét barn fra hver
familie. Vi udleverer gerne ekstra portioner til øvrige familie medlemmer, der
deltager i måltidet. Det er tilfældigt, hvilken kost i får, dog vil hver
familie få udleveret samme forsøgskost. I løbet af den 6 ugers
kostperiode skal I 2-3 gange om ugen tilberede aftensmad med de produkter, vi udleverer.
Produkterne minder om de produkter man normalt anvender i aftensmåltider og I
får opskrifter til tilberedningen. I skal kunne hente forsøgsmaden hver anden
uge på Institut for Idræt og Ernæring. Som forsøgsdeltager skal man deltage i
2-3 besøg på Institut for Idræt og Ernæring (Frederiksberg) af maks. 1,5 times
varighed. Undervejs i forsøget skal man to gange (start og slut) registrere sin
kost i 4 dage og indsamle 3 urinprøver, samt besvare spørgeskemaer elektronisk
hjemme. Vi søger forsøgspersoner som: - Spiser kød min. 5
dage/ugen i gennemsnit
- Er villige til at
spise plante- eller insektbaserede fødevarer til aftensmad 2-3 ugentligt i 6
uger
- Forælder og barn som
ønsker at deltage og bor sammen
- Barnet er mellem 8
og 10 år gammel
- Ikke følger en
særlig kost, fx veganer eller vegetar, glutenfrit, keto mv.
Hvis dette har vakt jeres
interesse, kan I læse mere her: https://nexs.ku.dk/susinchain/. Vi
kan kontaktes på e-mail susinchain@nexs.ku.dk
eller projekttelefon: 93 50 94 03.
Forsøget er
godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden. |