Vi søger gravide kvinder til MOTILITY mor-barn kohorten Projektet
er godkendt af den Videnskabsetiske Komité – Region H (protokol H-21063016)
FormålFormålet er at undersøge, hvordan spædbørns kost ogafføringsmønstre relaterer sig til udviklingen i spædbørns tarmbakterier det første år af barnets liv med henblik på sigt at finde nye måder at kunne afhjælpe mavesmerter hos spædbørn. Desuden vil studiet undersøge, hvordan tarmbakterier relaterer sig til barnets miljø og udvikling.
Du kan muligvis deltage, hvis du ü Er gravid og mellem 18 og 40 år ü Er villig til at opbevare biologisk materiale fra dit spædbarn i hjemmets fryser ü Taler dansk
Studiets forløbStudiet forløber fra 1 måned før termin til barnet er ca. 1 år og inkluderer 5 besøgsdage af 1-2 timers varighed på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Ved første besøg skal du måles og vejes. Inden besøget skal du opsamle én afføringsprøve og én urinprøve. Ved de følgende fire besøg skal dit barn måles og vejes. Desuden tages en spytprøve og en blodprøve fra barnet ved hvert besøg. Du skal mellem besøgene registrere kostmønstre og afføringsmønstre (hver 2. uge) og opsamle modermælk (6 gange), barnets afføring (hver 2. uge) og urin (hver måned) i hjemmet, når det passer ind i din hverdag. Prøverne skal du opbevare i en udleveret og hygiejnisk lille kasse i din egen fryser. Du skal medbringe kassen til hvert besøg, så du løbende får afleveret de indsamlede prøver.
Interesseret?Læs mere på www.nexs.ku.dk/motility eller kontakt os på motility@nexs.ku.dk.
ForsøgsansvarligHenrik Munch Roager, lektor, ph.d.

|